Onsdagens planlagte afhøring af Tom Hagen er blevet afbrudt.

Den blev afbrudt på grund af Hagens helbredstilstand.

Det skriver Dagbladet.

Det er advokat Mikkel Toft Gimse fra advokatfirmaet Hjort, der oplyser det til Dagbladet, og fortsætter.

»Han er stærkt præget af at være sigtet i sagen. Vi konkluderede, at det ikke var forsvarligt at gennemføre afhøringen i dag, hvis man ser på hans tilstand. Det har ikke været sundt for ham at være i denne usikkerhed i 19 måneder, og oven i det har han også siddet i isolation,« siger advokaten.

Han fortæller yderligere, at afgørelsen blev taget i samråd mellem advokaten og politiet.

Tom Hagen ankom til afhøringen i Bryn i Oslo klokken 10:00 onsdag.

En time senere kom meddelelsen om, at mødet var afsluttet.

I sidste uge fortalte politiadvokat og anklager Haris Hrenovica til Dagbladet, at man vil foretage en ny afhøring af Tom Hagen.

»Politiet har henvendt sig til forsvarsadvokaten til den den sigtede, og vi har nu fået et signal om, at Tom Hagen er klar til at møde politiet.«

Efter længere tids efterforskning er Tom Hagen blevet sigtet for drab eller medvirken til drab på sin kone.

Tom Hagen har hidtil nægtet at have noget med sin kones forsvinden at gøre.