Brutaliteten fik ham til at flygte. Til sidst frygtede han simpelthen, at den ville ramme ham selv. Han blev bange for at dø.

»De samlede dem, som ikke ville slås, for at skyde dem foran de nye rekrutter. De hentede to fanger, som nægtede at gå i kamp, og skød dem foran alle. De blev begravet i skyttegravene, som var blevet gravet af de nytilkomne.«

Det fortæller dem afhoppede Wagner-soldat, Andrej Medvedev, til CNN.

Og havde det ikke været for den hjælp, den 26-årige russer fik undervejs, var det temmelig sikkert ikke lykkedes for ham.

Wagner-afhopperen Andrej Medvedev har søgt asyl i Norge.
Wagner-afhopperen Andrej Medvedev har søgt asyl i Norge. Foto: GULAGU. NET/Reuters/Scanpix
Vis mere

»Jeg fik hjælp fra menneskerettighedsorganisationer og civile, som hørte min historie. En ordnede også et pas til mig med et billede, som lignede,« fortæller han og tilføjer, at hans militærtræning også hjælp ham til at undgå de russiske grænsevagter.

Derfor kunne han fredag 13. januar krydse grænsen til Norge. Stadig i live.

I et interview med CNN-journalisten Anderson Cooper fortæller afhopperen om den brutalitet og inkompetence, han oplevede ved fronten i Ukraine.

Spørgsmålet om, hvad han selv har været med til under angrebet på Ukraine, ønsker Medvedev ikke at svare på.

Til sidst frygtede han for sit liv, og det var det, der fik ham til at flygte, fortæller han i interviewet.

»Jeg planlagde det længe. Jeg vil også leve og var bange for at blive taget til fange. Jeg vurderede, at de ikke ville lade mig leve. Havde det ikke været for mine kammerater, havde jeg nok allerede været i graven.«

Selv gjorde han – efter eget udsagn – tjeneste i den russiske hær, da han frivilligt tilsluttede sig Wagner-gruppen.

Han blev sendt til Ukraine ti dage efter, at han havde underskrevet kontrakt med gruppen i juli 2021, hvor han gjorde tjeneste nær Bakhmut, frontlinjebyen i Donetsk-regionen.

Gravende med de dræbte Wagner-soldater spreder sig i en russisk landsby.
Gravende med de dræbte Wagner-soldater spreder sig i en russisk landsby. Foto: STRINGER
Vis mere

Lejesoldaterne i Wagner-gruppen er blevet en central del af Ruslands invasion i Ukraine. Wagner-soldaterne er berygtet for deres hårdhændede fremfærd og anklages for krigsforbrydelser.

Medvedev fortæller, at han havde en ledende rolle i gruppen, og at han refererede direkte til gruppens grundlægger, Dmitrij Utkin, og den russiske oligark Jevgenij Prigozjin.

Sidstnævnte omtaler Medvedev som 'djævlen'.

»Hvis han var en helt, ville han have taget et våben og sluttet sig til soldaterne,« tilføjer han.

Den russiske erhvervsmand Jevgenij Prigozjin startede sin karriere med at levere cateringaftaler til Kreml. Nu leder han den berygtede Wagner-gruppe og menes selv at have politiske ambitioner. (Arkivfoto)
Den russiske erhvervsmand Jevgenij Prigozjin startede sin karriere med at levere cateringaftaler til Kreml. Nu leder han den berygtede Wagner-gruppe og menes selv at have politiske ambitioner. (Arkivfoto) Foto: POOL
Vis mere

Prigozjin på sin side har allerede bekræftet, at Medvedev gjorde tjeneste under ham, og har proklameret, at den afhoppede soldat »burde blive retsforfulgt for forsøg på at mishandle fanger«.

Selvom Wagner-gruppen har et frygtindgydende image, fortæller Medvedev, at soldaterne ofte måtte arbejde uden taktiske planer, og at det ofte virkede uden retning.

»Der var overhovedet ingen reel taktik. Vi fik bare oplysninger om fjendens position … Der var ingen klare ordrer om, hvordan vi skulle opføre os. Vi planlagde bare, hvordan vi skulle gøre, trin for trin.«

»Hvordan det ville udvikle sig, det var vores problem.«

Prigozhin fotograferet med den russiske præsindent Putin i 2011. (Arkivfoto)
Prigozhin fotograferet med den russiske præsindent Putin i 2011. (Arkivfoto) Foto: POOL New
Vis mere

Da Anderson Cooper vil vide, hvorvidt afhopperen har været vidne til, at civile er blevet banket og skudt, sådan som der har været beretninger om, svarer han benægtende.

»Nej, det kan jeg ikke sige, at jeg var vidne til. Jeg kender ikke til sådanne tilfælde. Brød vi vore egne kommandoer og regler, blev vi selv straffet,« siger han.

Medvedev lægger ikke skjul på sit motiv for at stå frem og tale med medierne.

»Jeg ønsker at fortæller om, hvad der foregår. Om mine kammerater, som er døde under ordre. De skyldige må straffes for deres handlinger,« siger han med henvisning til Jevgenij Prigozjin – også kendt under øgenavnet 'Putins kok'.

»Og Putin?« lyder spørgsmålet fra Anderson Cooper:

»Alle ved, at det, der sker, er hans beslutninger. Det er indlysende.«