Danmark nærer store forhåbninger til udrulningen af Johnson & Johnson-vaccinen, der har den store fordel, at den kun kræver én indsprøjtning.

»Det betyder, at vi kan få en hurtig og effektiv udrulning. Der arbejdes benhårdt på hurtigst muligt at få så mange vacciner som muligt til Danmark,« sagde sundhedsminister Magnus Heunicke i en pressemeddelelse i forbindelse med godkendelsen af Janssen-vaccinen i marts.

Danmark har forhåndskøbt hele 8,2 millioner doser af den nye vaccine, og dermed forventes den at spille en afgørende rolle i genåbningen af samfundet over sommeren.

Men J&J-vaccinen er en såkaldt viral-vektor-vaccine ligesom AstraZenecas vaccine. Derfor er det muligt, at de samme problemer med blodpropper i ekstremt sjældne tilfælde også kan findes her.

De danske myndigheder vil i næste uge løfte sløret for, om AstraZeneca fortsat skal bruges i Danmark.
De danske myndigheder vil i næste uge løfte sløret for, om AstraZeneca fortsat skal bruges i Danmark. Foto: DANIEL LEAL-OLIVAS
Vis mere

Ind til nu er der registreret tre blodpropper ud af 4,5 millioner doser givet på verdensplan med J&J vaccinen, oplyste Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) onsdag på et pressemøde.

»Det er noget, vi allerede undersøger. Det er rigtigt, at J&J-vaccinen har samme opbygning, og der har været tilfælde af blodpropper blandt forsøgspersoner. Men det er ikke påvist, at der er en sammenhæng,« siger næstformand i Storbritanniens vaccineudvalg Anthony Hardnen til BBC torsdag.

Den tidligere chef for det britiske vaccinationsprogram, professor David Salisbury, siger til B.T., at selvom det lige nu er AstraZeneca, der er i fokus, så vil alle lignende vacciner nu blive kigget ekstra grundigt efter i sømmene.

»Jeg er sikker på, at der nu vil være ekstra fokus på Johnson & Johnson- og Sputnik-vaccinerne. De beror begge på menneskelig adenovirus. Og hvis blodpropper mere eller mindre kan udelukkes i mRNA-vaccinerne (Pfizer og Moderna), så står vi tilbage med, at selve konstruktionen af de virale vektor-vacciner kan vise sig at have et indbygget problem.«

B.T. spurgte den britiske vaccineekspert, om usikkerhed i forhold til blodpropper kan komme til at forsinke udrulningen med J&J-vaccinen?

»Jeg tror, at regulatorer og styrelser vil vente på mere viden og forståelse af problemet, før de indfører restriktioner på de nye vacciner. Eventuelle problemer skal holdes op mod, at disse typer vacciner er langt nemmere at håndtere, de er også billigere og nemmere at masseproducere, og at de derfor er et virkelig vigtigt værktøj midt i en pandemi.«

Selvom både de europæiske og de britiske myndigheder fortsat kalder AstraZeneca-vaccinen 'god og sikker', så stopper Storbritannien nu også midlertidigt med at give AstraZeneca-vaccinen til folk under 30 år. Chefudvikleren af vaccinen maner dog til besindighed overfor de virale vektor-vacciner.

»Det er uhyre vigtigt at få sat et muligt meget sjældent problem i perspektiv. AstraZeneca-vaccinen er allerede blevet givet til mere end 200 millioner mennesker over, og den har reddet mange tusinde liv. Vi er enige med myndighederne i, at de positive aspekter ved vaccinen klart trumfer det meget sjældne problem med blodpropper,« siger professor Andrew Pollard fra Oxford University, der er ansvarlig for udviklingen af AstraZenecas vaccine, til BBC torsdag.

Den britiske statistikekspert, professor David Spiegelhalter understreger, at vurderingen af, hvem der skal have en vaccine, og hvem der ikke skal, er en svær balancegang mellem hensynet til den enkelte og hele samfundets sundhed.

»Jeg kan godt forstå, at yngre mennesker kan blive bekymrede med alt det, de hører. For en ældre mand som mig (67 år) er risikoen for at få en blodprop ved at få et stik med AstraZeneca tilsyneladende 1/500.000 – altså helt ekstremt lav. For en person i 20erne er den formodentlig 1/90.000, altså stadig meget lav risiko. Men vi skal selvfølgelig overveje, om der er andre vacciner, vi kan give de unge, som ikke medfører samme risiko,« siger David Spiegelhalter til BBC.

Storbritanniens myndigheder påbegyndte i dag en charmeoffensiv for at sikre, at befolkningen fortsat har tillid til AstraZeneca-vaccinen. Briterne har dog den store fordel, at de er meget længere fremme i udrulningen end EU-landene, og at der med lav smitte og meget få døde er klare tegn på, at vaccinerne virker.

EU står modsat midt i en ny covid-19-bølge, og skulle der vise sig at være lignende problemer med vaccinen fra Johnson & Johnson, så kan myndighederne i Danmark og resten af EU komme i en svær kattepine i forhold til, om man vil sikre en hurtig udrulning, der kan stoppe pandemien, eller om man vil sætte forsigtighedsprincippet højest – også hvis det gælder mere end bare én vaccine.