Mens den politiske situation i Sverige stadig er totalt fastlåst, vil 39 procent af vælgerne gerne have et nyvalg. Men det er der kun ét parti, der vil nyde godt af, siger en ekspert.

Senere i januar afgøres det, om svenskerne igen skal til stemmeurnerne - eller om det omsider kan lykkes at danne en ny regering.

39 procent af vælgerne svarer i en måling, som instituttet Demoskop har lavet for avisen Expressen, at de ønsker et nyvalg. 31 procent svarer, at Stefan Löfven bør fortstætte som statsminister, mens 30 procent peger på den borgerlige udfordrer, Ulf Kristersson.

Den svenske rigsdag skal inden den 23. januar gennemføre en tredje og eventuelt en fjerde afstemning om, hvem der skal være statsminister. Allerede onsdag i den kommende uge finder den tredje afstemning efter planen sted.

Annie Lööf indtager en central rolle i dannelsen af en ny regering i Sverige - mens Jimmie Åkesson, der her sidder bag hende, næppe vil få et ben til jorden.
Annie Lööf indtager en central rolle i dannelsen af en ny regering i Sverige - mens Jimmie Åkesson, der her sidder bag hende, næppe vil få et ben til jorden. Foto: JONATHAN NACKSTRAND/AFP/RITZAU SCANPIX
Vis mere

Såfremt disse afstemninger heller ikke fører til noget, skal der holdes et nyvalg tidligst den 7. april.

Hen over julen har begge statsministerkandidater arbejdet på at stable en levedygtig regering på benene.

Torsdag meddelte Riksdagens talsmand, Andreas Norlén, at han nu har talt med både Löfven og Kristersson.

»Jeg ser nu frem til at mødes med samtlige partiledere mandag for derefter at kunne nominere en statsministerkandidat mandag eftermiddag,« sagde han i en udtalelse.

Sveriges fungerende socialdemokratiske statsminister Stefan Löfven håber at kunne fortsætte. Men det ser svært ud.
Sveriges fungerende socialdemokratiske statsminister Stefan Löfven håber at kunne fortsætte. Men det ser svært ud. Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Inden da vil de små borgerlige partier Centerpartiet og Liberalerna tage stilling til, om de vil støtte en borgerlig regering anført af Ulf Kristersson eller en rødgrøn regering under ledelse af Stefan Löfven.

Tidligere forsøg på at samle støtte på tværs af Riksdagen for en rødgrøn regering har fejlet.

Det skyldtes primært en række krav fra Centerpartiet. Spørgsmålet er, om kravene kan imødekommes nu, og om Liberalerna også kan se sig selv pege på en rødgrøn regering.

Otte ud af de 20 medlemmer, som Liberalerna har i Riksdagen, kræver, at partiet stemmer nej til Stefan Löfven som statsminister og i stedet stemmer på Ulf Kristersson, skriver de i et læserbrev i Expressen.

Ulf Kristersson prøver at danne en borgerlig regering i Sverige.
Ulf Kristersson prøver at danne en borgerlig regering i Sverige. Foto: JONATHAN NACKSTRAND/AFP/RITZAU SCANPIX
Vis mere

Meget kan derfor pege på, at det ender i et nyvalg.

Men erfaringen viser, at valg afholdt meget tæt på hinanden giver næsten samme resultat, så det er spørgsmålet, hvor meget det egentlig hjælper på den fastslåste situation i svensk politik, hvor ingen statsministerkandidat vil bygge sit flertal på Sverigedemokraterna og derfor får svært ved at mønstre et flertal i Riksdagen.

Dertil kommer, at valg ikke er billige - et nyt valg vil koste i omegnen af 250 millioner danske kroner, har den svenske valgmyndighed opgjort.

Faktisk er der kun et parti, der for alvor vil have gavn af et valg - nemlig Sverigedemokraterna, der har været holdt helt uden for regeringssonderingerne efter valget. Det mener i hvert fald opinionschef Peter Santesson fra Demoskop.

»Sverigedemokraterne profiterer på den voksende utilfredshed med de etablerede partier,« siger han til NRK.

Partiets leder Jimmie Åkesson har flere gange opfordret til en hurtigere proces, ligesom han gang på gang har sagt, at partiet ikke frygter et nyt valg.

»Partiet fremstår nu som et tydeligt alternativ for de vælgere, der er trætte af spillet og de låste positioner hos de andre partier,« bemærker Peter Santesson.

Svenskerne gik til valg 9. september, og landet har ikke haft en regering siden.