En af betjentene råber højt til Tyre Nichols, da de første gang henvender sig til ham:

»Du får hovedet blæst af,« lyder det.

Natten til lørdag er de såkaldte bodycam-videoer, der viser anholdelsen af Tyre Nichols, blevet offentliggjort. Den 29-årige amerikanske mand blev stoppet af politiet natten til 7. januar i Memphis – tre dage senere døde han efter at have pådraget sig store skader fra den voldelige anholdelse.

Du kan se et udsnit af videoen øverst i artiklen. Vi advarer om voldsomme billeder.

Dødsfaldet har vakt protester flere steder i USA, hvor der har været folk i gaderne i flere omgange. Også i nat, hvor trafikken af demonstranter eksempelvis blev stoppet på en bro i Memphis.

I løbet af natten har af adskillige guvernører over hele landet videre taget afstand fra det, de fem betjente udsætter Tyre Nichols for under anholdelsen, hvor det eksempelvis fremgår, at de fem betjente gentagne gange slår ham.

På et tidspunkt slår betjentene ham ifølge CNN ni gange på fire minutter. Han bliver også sparket, bliver slået med knipler og får peberspray sprøjtet i ansigtet. Flere gange sidder betjente også på ham.

Da Tyre Nichols i første omgang bliver stoppet af politiet, lyder det i følge bodycamoptagelserne fra ham, mens han bliver trukket ud af sin bil:

Demonstrant i Memphis i nat.
Demonstrant i Memphis i nat. Foto: SCOTT OLSON
Vis mere

»Jeg er bare på vej hjem. Jeg har ikke gjort noget.«

Umiddelbart bare efter lykkedes den for Tyre Nichols at vriste sig fri og løbe et lille stykke ned af gaden, inden han igen bliver overmandet. Og så eskalerer volden.

Siden kan man høre ham mange gange sige »mor, mor«, mens betjentene smider ham rundt på asfalten.

Det er tidligere kommet frem, at betjentene stoppede Tyre Nichols på grund af hensynsløs kørsel, men politiet har siden meldt ud, at årsagen til indgrebet fra politiet ikke er blevet bekræftet.

Demonstranter i Memphis.
Demonstranter i Memphis. Foto: SCOTT OLSON
Vis mere

Under anholdelsen bliver slagene altså ved med at hagle ned over den forsvarsløse arrestant.

Den nye video viser, hvordan to betjente på et tidspunkt holder Tyre Nichols, mens en tredje slår ham igen og igen i ansigtet. Ingen andre af de tilstedeværende betjente griber ind.

14 minutter inden i hændelsen kan man se to betjente hilse på hinanden ved at støde deres knyttede næver sammen, mens Tyre Nichols samtidig bliver presset mod en politibil og flere gange falder omkuld på jorden.

Kort efter ankommer de første redningsfolk til stedet, men i mange minutter bliver det 29-årige offer for politivold liggende på jorden uden at få hjælp. Længe står betjente og kigger på ham, mens de indimellem lyser på ham med en lommelygte.

Tyre Nichols ses siddende med ryggen op mod en politibil.
Tyre Nichols ses siddende med ryggen op mod en politibil. Foto: Foto fra video/Memphis Police Department
Vis mere

Der går yderligere 20 minutter, inden en ambulance når frem.

Også den amerikanske præsident, Joe Biden, har set videoen:

»Som så mange andre var jeg forfærdet og dybt forpint af at se den forfærdelige video af den vold, der resulterede i Tyre Nichols' død,« har han sagt.

De fem betjente, der var involveret i anholdelsen, er efterfølgende blevet anklaget for drab. Og fyret.

Efter at videoen er kommet frem, er yderligere to betjente sendt på orlov. Det samme er to brandfolk, der ankom til gerningsstedet.