Scenerne i den somaliske hovedstad, Mogadishu, var præget af død, ødelæggelse og panik lørdag. Først kørte en selvmordsbomber i en lastbil ind i et travlt kryds i regeringskvarteret i hovedstaden og detonerede eksplosiverne foran et hotel, og omkring to timer senere fandt en eksplosion sted i området Medina. I alt meldes 231 personer døde. Det tal ventes at stige.

Det skriver flere internationale medier og nyhedsbureauer.

Angrebet er det blodigste i landet siden 2007.

Den første eksplosion beskadigede bygninger over 100 meter væk, mens hotellet Safari, hvor eksplosionen fandt sted foran, nærmest blev jævnet med jorden. I alt har 231 indtil videre mistet livet som konsekvens af de to angreb, og man forventer fra officiel hånd, at det tal vil stige, da en stor mængde personer blev såret i de to angreb.

Billederne fra området er da også ekstremt voldsomme.

Folk ilede til stedet for at hjælpe de sårede. EPA/SAID YUSUF WARSAME
Folk ilede til stedet for at hjælpe de sårede. EPA/SAID YUSUF WARSAME Foto: SAID YUSUF WARSAME
Vis mere

Hotel Safari blev nærmest jævnet med jorden i angrebet. REUTERS/Feisal Omar
Hotel Safari blev nærmest jævnet med jorden i angrebet. REUTERS/Feisal Omar Foto: FEISAL OMAR
Vis mere

En person ved navn Ahmed Hassan så den første voldsomme eksplosion. Og hans beretning er uhyggelig læsning:

»Døde mennesker lå rundt omkring. Jeg har aldrig set så frygteligt et angreb. Det er som et jordskælv, når man ser på de ødelæggelser, bomben har forårsaget,« siger han ifølge Ritzau til nyhedsbureauet Reuters.

Angrebet er blevet fordømt af flere statsledere verden over. Også den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen har været på Twitter kaldt angrebet for fejt.

'Jeg fordømmer på det kraftigste de feje angreb mod de uskyldige i Mogadishu. Mine tanker er med ofrene og deres familier,' skriver Lars Løkke Rasmussen på engelsk.

Der er endnu ingen, der har påtaget sig ansvaret for angrebet, men den somaliske regering har længe ligget i hårde kampe mod den islamistiske gruppe al-Shabaab.

Hotel Safari er kendt for at huse personer med tilknytning til regeringen samt pressefolk.

Lokale hjælper de sårede på stedet ved den første eksplosion. REUTERS/Feisal Omar TPX IMAGES OF THE DAY
Lokale hjælper de sårede på stedet ved den første eksplosion. REUTERS/Feisal Omar TPX IMAGES OF THE DAY Foto: FEISAL OMAR
Vis mere

Ødelæggelserne er omfattende efter angrebet. / AFP PHOTO / Mohamed ABDIWAHAB
Ødelæggelserne er omfattende efter angrebet. / AFP PHOTO / Mohamed ABDIWAHAB Foto: MOHAMED ABDIWAHAB
Vis mere

Regeringsstyrker hjælper en såret fra stedet. REUTERS/Feisal Omar TEMPLATE OUT
Regeringsstyrker hjælper en såret fra stedet. REUTERS/Feisal Omar TEMPLATE OUT Foto: FEISAL OMAR
Vis mere