En hvid, forladt og gennemhullet bil står øde på gaden i Irpin, en forstad til Kyiv.

Så flipper kameraet vinklen – og på bagsædet ligger en person. Livløs.

Gaderne er forladt. Kun lyden af vinden og et par hunde er tilbage.

Helt nye optagelser fra en ukrainsk NGO viser for første gang de ødelæggelser, som Irpin har været udsat for.

Billederne offentliggøres knap to døgn efter, at Ukraines forsvar fordrev de russiske styrker fra Kyivs nordvestlige forstæder.

Forstaden har været præget af hårde kampe, og det ses tydeligt i videoen over artiklen. Men vær advaret.

Billederne er meget voldsomme. Udover smadrede biler og bygninger ses der også mindst fem lig liggende på gaden.

Det er uvist, hvordan de er omkommet.

Tusindvis af ukrainske krigsflygtninge har rejst gennem Irpin på vej ud af hovedstaden Kyiv.