Hvis rejsen går til tropiske Thailand i denne vinter, så skal du passe på. Hundegalskab - rabies - har ramt store dele af landet, og 17 mennesker er hidtil døde af sygdommen.

I foråret 2018 var hele 40 provinser ramt af rabies, og pr. 14. august 2018 var 1.192 smittede dyr indfanget.

Risikoen for at blive smittet er fortsat høj, og flere og flere skandinaver søger læge på stedet, da de frygter at være blevet smittet.

En vild hund får lidt opmærksomhed af en dyreelsker, som tager tid til at dræbe nogle af lusene, før den får mad på en gade i Bangkok.
En vild hund får lidt opmærksomhed af en dyreelsker, som tager tid til at dræbe nogle af lusene, før den får mad på en gade i Bangkok. Foto: EMMANUEL DUNAND
Vis mere

'De seneste år har vi set et stigende antal eksempler på, at skandinaver søger hjælp efter bid, hvor de mistænker at være smittet med rabies, i Thailand og på Bali. Rabies er en sygdom, der ikke er til at spøge med, og vi skal gøre, hvad vi kan for at undgå den,' lyder det fra Niels Højlyng, der er læge hos SOS International, i en pressemeddelelse.

Ifølge bbc.com søgte de thailandske myndigheder at dæmme op for udbrudet ved senest i september sidste år at have vaccineret 10 millioner hunde og katte.

Der er dog et lille minus ved det løfte. Det er ikke lykkedes Thailand at vaccinere noget nær 10 millioner dyr.

Hunde venter på at blive vaccineret mod rabies på Chulalongkorn-universitetet i Bangkok, Thailand.
Hunde venter på at blive vaccineret mod rabies på Chulalongkorn-universitetet i Bangkok, Thailand. Foto: NARONG SANGNAK
Vis mere

»Jeg er blevet informeret om, at de lokale myndigheder på nuværende tidspunkt ikke har modtaget de 10 millioner vaccinationer, som de havde lovet tidligere i år. De har brugt gammel vaccine til hundene og kattene,« sagde doktor Thiravat Hemachudha, der leder afdelingen for smitsomme sygdomme på Chulalongkorn-universitetet i Bangkok, til avisen The Nation den 15. august sidste år.

»Desuden har vi fundet ud af, at mange rabiesvacciner til dyrene er af for lav kvalitet.«

I stedet for at indrømme deres fejl og bede om assistance blev de thailandske myndigheder ved med at insistere på, at situationen var under kontrol.

Også aber kan være smittet med rabies. Her bliver en orangutang, der skal sendes tilbage til Borneo, undersøgt af thailandske dyrlæger.
Også aber kan være smittet med rabies. Her bliver en orangutang, der skal sendes tilbage til Borneo, undersøgt af thailandske dyrlæger. Foto: ATHIT PERAWONGMETHA
Vis mere

Doktor Thiravat Hemachudha bad regeringens organer om at indrømme deres manglende evne og skaffe hjælp, så de for alvor kunne tackle rabies-udbruddet.

Og torsdag kom Livestock Development Department (LDD) så på banen med en besked om, at den nu har vaccineret mere end 3,5 mio. hunde og katte og steriliseret 1,5 millioner af dem i et forsøg på at udrydde rabies.

For øjeblikket er der midlertidige udbrudszoner i 31 af i alt 76 provinser, inklusive dele af Bangkok.

»Vi skal have vaccineret omkring 80 procent af de resterende 8,2 mio. hunde og katte inden udgangen af maj i år,« siger direktøren for LDD, Apai Suttisunk.

Rabies kaldes i Danmark for hundegalskab, men navnet er misvisende. Mange dyr kan nemlig få sygdommen, bl.a. katte, flagermus, køer og aber.

Det skyldes en infektion med rabiesvirus, som overføres ved bid fra smittede dyr, hyppigst hunde, køer og katte.

Men specielt for rejsende til Thailand er det vigtigt at vide, at aber også kan være smittet med rabies. Man skal som turist passe på, specielt i de parker, hvor aberne holder til.

De kan nemlig finde på at angribe mennesker, der fodrer dem eller blot går rundt med mad eller drikke i hænderne.

Aberne er kloge, og de har lært mange tricks for at lokke godbidder fra turisterne.

Bliver man smitter med rabies, er der stor fare for ens liv, så søg læge så hurtigt som muligt.

Thailand har haft rabies i mange år. Helt op i 1990'erne var der ikke meget kendskab til sygdommen på lokalt plan, og det medførte op mod 300 dødsfald om året.