Storbritanniens nationale vejrcenter, The Met Office, udsender for første gang nogensinde en advarsel om ekstrem varme i landet.

Således kan det udendørs termometer nå hele 33 grader i dagtimerne.

Advarslen gælder frem til torsdag, hvorefter man forventer, at temperaturen vil falde.

Varme vil især ramme områderne South Wales, West Midland og det sydlige og sydvestlige England.

Søndag fik England og Wales sin varmeste dag i år.

I Heathrow området blev der målt en temperatur på 31,6 grader, mens der i Cardiff blev målt 30,2 grader.

Hvis man er over 65 år, har kronisk sygdom eller er gravid, bør man især være opmærksom på, om man er ved at blive overophedet, advarer myndighederne.

For at forebygge hedeslag bør man beskytte sig mod solen ved at opholde sig i skyggen eller bære en hat.

Man skal desuden huske at drikke rigeligt med vand, også selvom man ikke føler sig tørstig.

Ved meget høje temperaturer kan det være en god idé at holde sig indenfor på et sted med luftafkøling eller aircondition, lyder rådet.