Risikoen for laviner er nu stor mange steder i de svenske fjelde.

Sådan advares det i en udmelding fra Naturvårdsverket – den svenske miljøstyrelse. 

»Der er usikre forhold i stejlt terræn,« som det lyder på Lavineprognoser.se om forholdene ved eksempelvis det vestlige Härjedalsfjällen:

»Der er hårde snefnug oven på let sne ved læskrænter i alle retninger. Nogle steder kan snedækket modstå en persons vægt, andre steder kan det ikke. Det er næsten umuligt at forudsige, hvor det er.«

Ved Härjedalsfjällen betragtes risikoen for laviner som »betydelig«, der er den trin tre ud af fem på skalaen. Andre steder er tilfældet det samme:

  • Abisko-Riksgränsfjällen.
  • Vestlige Vindelfjällen.
  • Sydlige Laplandfjällen.
  • Sydlige Jämtlandsfjällen.

Om Abisko-Riksgränsfjällen lyder det også:

»Snestormen vil gøre det svært at navigere sikkert i terrænet søndag. Undgå terræn, der er stejlere end 30 grader.«

Generelt advares der om stejle områder i alle de pågældende områder.

Laviner har flere steder i Europa været skyld i dødsulykker inden for de seneste uger.

I Sverige gælder udmeldingen om den betydelige lavinefare indtil videre frem til søndag kl. 18.

Også i Norge er risikoen lige nu 'ekstraordinær stor', og så sent som fredag omkom en mand ved Hemsedal.

Norsk Røde Kors har meldt ud, at det er sjældent med så stor sneskredsfare i hele landet på samme tid.