De vestlige ledere må på ingen måde undervurdere, hvor seriøs den russiske præsident, Vladimir Putin, er.

Sådan lyder advarslen fra den tidligere chef for den britiske efterretningstjeneste MI6, Alex Younger, om den anspændte situation mellem Ukraine og Rusland.

»I øjeblikket kan jeg ikke se et scenario, hvor han kan trække sig tilbage på en måde, der tilfredsstiller de forventninger, han efterhånden har skabt,« siger han tirsdag morgen i BBC-radioprogrammet 'Today'.

Indtil videre er det da heller ikke til at se en tydelig deeskalerende effekt af den samtale, som den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, i sidste uge havde med sin russiske modpart, Sergej Lavro.

Vladimir Putin bliver brugt som målskive for ukrainske tropper ved den ukrainske frontlinje.
Vladimir Putin bliver brugt som målskive for ukrainske tropper ved den ukrainske frontlinje. Foto: ANATOLII STEPANOV
Vis mere

Tværtimod meddelte USA sent mandag, at 8.500 soldater er sat i 'forhøjet beredskab' som følge af oprustningen af mere end 130.000 russiske tropper og store mængder materiel flere steder i Rusland ved grænsen til Ukraine.

»Det er meget tydeligt, at russerne lige nu ikke har til hensigt at nedtrappe,« lød det fra John Kirby, der er talsmand for Pentagon.

Tirsdag replicerer Rusland så med, at man er ser med 'stor bekymring' på den beslutning fra amerikansk side.

Ifølge den tidligere efterretningschef Alex Younger føles situationen »farlig og den bliver tydeligvis mere og mere farlig.«

Russisk materiel på vej mod grænsen til Ukraine.
Russisk materiel på vej mod grænsen til Ukraine. Foto: RUSSIAN DEFENCE MINISTRY PRESS S
Vis mere

Han mener, at Vladimir Putin spiller poker frem for skak i forsøget på at skabe muligheder for sig selv.

Det er blandt sket via krav om, at Ukraine aldrig må blive en del af NATO, mens han ligeledes har forlangt at NATOs tilstedeværelse skal mindskes i lande, der først er blevet medlem efter 1997 – det vil reelt sige en stribe østeuropæiske lande.

»I betragtning af det ultimative i hans krav og at han har afvist ethvert rimeligt kompromis, er det svært for mig at se, hvordan han kan undgå til en vis grad at skulle føre det (en aggression eller invasion, red.) ud i livet,« siger Alex Younger:

»Og så er det, at man slipper de utilsigtede konsekvenser fri, og det bekymrer mig.«

USA har i januar sendt både våben, ammunition og andet udstyr til Ukraine. Her ses det udsnit blive lastet på et fly på en militær base i Delaware.
USA har i januar sendt både våben, ammunition og andet udstyr til Ukraine. Her ses det udsnit blive lastet på et fly på en militær base i Delaware. Foto: HANDOUT
Vis mere

Den tidligere MI6-chef understreger dog også, at det ikke automatisk vil være sådan, at situationen udvikler sig. Der kan være en mulighed for, at Vladimir Putin simpelthen endnu ikke har besluttet sig for, hvad der egentlig skal ske. Mener Alex Younger.

EU-landenes udenrigsministre holdt mandag møde, og her var der enighed om at forsøge dialog med Rusland for at dæmpet situationen. Men sker det ikke, så er EU-landene og USA enige om at igangsætte »de mest omfattende politiske og økonomiske sanktioner«.