Han var godt nok en smule bange undervejs, og han kørte midt på vejen for at undgå at ramme de andre biler. Men han stoppede pænt for rødt lys – for han havde set sin mor gøre det samme.

Han var kun otte år, men han kørte alligevel sin mors bil gennem byen i North Carolina – med sin etårige bror på bagsædet, ifølge politiet.

Han fik nøglerne af moren og besked på at starte bilen, da de var ved at forlade et familiemedlems hjem i tirsdags. Det oplyser den lokale tv-station WSOC-TV.

Hun fortalte, at hendes søn aldrig havde siddet ved rattet før. Alligevel satte han bilen til at køre i bakgear, før han valgte 'drive', da den begyndte at bevæge sig fremad.

Den forbavsede mor ringede til alarmcentralen og sagde, at hendes to børn var blevet væk. Hun var ikke sikker på, at bilen var blevet stjålet, eller om det var hendes søn, der sat bag rattet. Det skriver Sky News.

»Vi forsøgte at løbe bilen op ned ad vejen,« fortalte hun til alarmcentralen.

Politiet i Gastonia sagde at drengen havde tilbagelagt omkring tre kilometer til sit hjem, før han forlod stedet igen.

Det lykkedes ordensmagten at stoppe bilen et par gader væk.

»Det var altså ikke nogle jordveje han kørte på, hvor der ikke var noget trafik,« sagde politiets talsmand Rick Goodale. »Det er tværtimod veje med masser af trafik i byen Gastonia.«

Politiet har ikke sigtet den meget unge mand. De har overladt sagen til de sociale myndigheder.