Lyt til artiklen

Toldere i den mellemamerikanske stat Panama har stoppet en delvis nedsænkelig ubåd torsdag. Der blev fundet 625 kilo kokain om bord på båden.

Agenter fra landets grænsepoliti opdagede båden, der sejlede gennem El Provenir, nær grænsen til Colombia.

Tre colombianere blev anholdt.

Generaldirektøren for grænsepolitiet Oriel Ortega sagde, at båden var designet til at navigere uden at lave megen støj og med næsten hele lasten under vandet. Det gør den vanskelig at opdage.

Marinesoldater fra Colombias flåde står vagt ved en næsten færdig båd i junglen.
Marinesoldater fra Colombias flåde står vagt ved en næsten færdig båd i junglen. Foto: COLOMBIAS NAVY / AFP
Vis mere

På grund af landets geografiske placering – Panama har kyster både på den caribiske side og ud til Stillehavet – er det et yndet transportsted for narkotika, der bevæger sig fra Sydamerika til Nordamerika.

Det er langtfra den første nedsænkelige båd, der bliver smuglet narkotika i på de kanter. Der findes hvert år flere eksempler på hjemmelavede både, der som regel er fabrikeret i den øde urskov i Colombia.

Gennem de sidste ti år er de blevet brugt til at transportere tonsvis af narkotika. Turen går fra Colombia og Ecuador gennem Stillehavet op til Centralamerika og Mexico.

Indtil for nylig var de delvis nedsænkede smuglerbåde ukendte i Europa, selv om man kendte til historierne om dem.

På dette foto fra 8. marts 2016 ses en semi-nedsænkelig båd ved navn 'Bigfoot'. Den er placeret ud for taskforce syd i Key West i Florida.
På dette foto fra 8. marts 2016 ses en semi-nedsænkelig båd ved navn 'Bigfoot'. Den er placeret ud for taskforce syd i Key West i Florida. Foto: Thomas WATKINS
Vis mere

Men i 2019 og igen i 2021 viste to operationer i Spanien, at semi-nedsænkelige både kunne bruges til at smugle kokain fra Sydamerika til Europa. Det skriver EMCDDA, der er den førende autoritet om narkotika i EU.

I det første tilfælde i november 2019 blev båden opbragt, efter at den fik motorproblemer. Det tvang de tre besætningsmedlemmer – en spanier og to fra Ecuador – til at forlade båden ud for Galiciens kyst.

Smuglerbåden havde tre ton hydroklorid om bord, og det blev beslaglagt ligesom båden.

I det andet tilfælde, i februar 2021, var båden ovenikøbet lavet i Europa. Den blev fundet i et varehus i Spanien.

Under efterforskningen, der fulgte, blev der konfiskeret tre ton kokain, 700 kilo hasholie og seks ton kemikalier.

Selve båden var under konstruktion, da den blev beslaglagt. Den var ni meter lang og kunne formentlig fragte to ton narkotika.

Den skulle formentlig have været brugt til at smule cannabisolie fra Nordafrika til Europa.