Flystyrtet i Libyens hovedstad, Tripoli, har kostet 61 hollændere livet, skriver hollandsk avis.

Den hollandsk avis, Le Telegraaf, skriver, at 61 hollandske turister er dræbt i onsdagens flystyrt i Libyens hovedstad, Tripoli.

Kun en 10-årig hollandsk dreng har overlevet flystyrtet.

Udenrigsministeriet i Haag står allerede klar med et kriseteam til de pårørende, skriver avisen.

Årsagen til flystyrtet er fortsat uklar. Lige nu undersøger man flyets sorte boks, der er blevet fundet.

De libyske myndigheder har tidligere onsdag udelukket, at der er tale om terrorisme.

I alt er 92 passagerer og 11 besætningsmedlemmer dræbt ved styrtet, oplyser Libyens transportminister, Mohammed Zidan.

/ritzau/