Velkommen til B.T.'s morgen-orientering. Her giver vi dig et overblik over, hvilke nyheder der er tikket ind fra ind- og udland, mens du har sovet.

Nattens nyheder

Førstedames jakke tager opmærksomheden
USA's førstedame Melania Trumps overtøj stjal opmærksomheden, da hun torsdag var på vej til et besøg hos migrantbørn i Texas. Hun var således iklædt en jakke med påskriften: 'Jeg er virkelig ligeglad, er du?' (oversat fra: 'I really don't care, do you?').
Læs mere here

EU's hævntold mod USA træder i kraft
EU's nye told på en række amerikanske varer som Levi's-jeans, bourbon og Harley Davidson-motorcykler trådte i kraft klokken 00 natten til fredag. Det fremgår af EU's officielle journaler.
Læs mere her

Donald Trump.
Donald Trump. Foto: LEAH MILLIS
Vis mere

DF afviser forslag om asylbehandling uden for Europas grænser
Flere EU-lande bakker op om et forslag om at oprette centre uden for Europa, hvor asylansøgere kan få behandlet deres ansøgninger. Men Dansk Folkeparti synes på ingen måde, at det er en god idé, skriver Berlingske.
Læs mere her

Danmark kalder til klimakrig mod EU's bilindustri
Den europæiske bilindustri har været for sløv til at tage klimakampen alvorligt. Men det skal være slut nu. Den danske regering vil indføre hårde krav til bilbranchen, som nu skal producere biler, der udleder markant mindre CO2. Det skriver Politiken.
Læs mere her

UNHCR: 220 migranter er druknet ud for Libyens kyst
Omkring 220 migranter er druknet ud for Libyens kyst de seneste dage. Det oplyser FN's flygtningeorgan, UNHCR. UNHCR opfordrer til at optrappe redningsindsatsen på havet, og både private skibe og handelsskibe bør inddrages.
Læs mere her

Paven opfordrer lande til at velkomme flere flygtninge
Pave Frans opfordrer verdens lande til at tage imod så mange flygtninge, som de kan integrere i deres samfund. Det fortalte han journalister på et pressemøde på sit fly på vej tilbage mod Rom efter et besøg i Schweiz.
Læs mere her

Pave Frans.
Pave Frans. Foto: DENIS BALIBOUSE
Vis mere

Dagens avisforsider

Berlingske
Stadig flere EU-lande bakker op om at eksportere behandlingen af asylsager ud af EU. Dansk Folkeparti frygter, at centrenes fysiske nærhed vil få langt flere til at søge asyl og afviser derfor flygtningeforslag fra Det Europæiske Råd.
Læs mere her

B.T.
De danske spillere var meget frustrerede efter det VAR-dømte straffespark, der sikrede Australien et point. Men frustrationen gik også på, at dommeren Antonio Mateu overså et klokkeklart frispark til Danmark.
Læs mere her

Billede af Jens Stryger Larsen under Danmarks kamp mod Australien.
Billede af Jens Stryger Larsen under Danmarks kamp mod Australien. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Børsen
Danske pensionskassers begrænsede investeringer i potentielle kometer er med til at bremse væksten og tvinge danske selskaber udenlands, lyder advarslen fra flere sider. Det hæmmer skabelsen af den næste milliardsucces.
Læs mere her

Ekstra Bladet
Siden Bandidos MC kom til Danmark for 25 år siden, er medlemmer af rygmærkeklubben blevet idømt mindst 642 års fængsel. Motorcykelklubben afviser fortsat, at Bandidos som organisation er kriminel.

Information
En større del af handicappede børn skifter fra privatskole til folkeskole end børn uden handicap. De mange skoleskift er bekymrende, lyder det fra Institut for Menneskerettigheder.
Læs mere her

Jyllands-Posten
I 11. time af forhandlingerne om et nyt medieforlig afviser Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, regeringens planer om et delvist salg af TV2. Han kalder TV 2 en ”succes”, som han ikke kan se fordelene ved at sælge.
Læs mere her

Kristian Thulesen Dahl.
Kristian Thulesen Dahl. Foto: Asger Ladefoged
Vis mere

Kristeligt Dagblad
Få danskere ønsker at indføre toiletter for personer, der hverken identificerer sig som mand eller kvinde, og langt de fleste mener, at vi tager tilpas eller for mange hensyn til kønsminoriteter. Det viser ny undersøgelse.
Læs mere her

Politiken
Regeringspartierne Venstre og Liberal Alliance kaster sig ud i en strid om uddannelsespolitik. Undervisningsminister Merete Riisager (LA) beskylder borgerlige politikere for at have ligget under for rød uddannelsespolitik.
Læs mere her