En amerikansk dreng, som skød sin skolelærer i staten Virginia, bliver efter al sandsynlighed ikke retsforfulgt. Det siger en anklager.

Men myndighederne i byen Newport News skal stadig bestemme, om nogen voksen skal for retten i sagen.

Ifølge politiet havde drengen en pistol med sig i rygsækken 6. januar i år.

Skuddet ramte den 25-årige lærer Abigail Zwerner i hånden og brystet. Men hun overlevede, skriver BBC.

Abigail Zwerner blev skudt i hånden og brystet.
Abigail Zwerner blev skudt i hånden og brystet. Foto: Facebook
Vis mere

Onsdag stod det klart, at den lokale offentlige anklager Howard Gwynn ikke vil tage drengen i retten.

»At en seksårig dreng kan optræde for en dommer, er problematisk. Drengen er for ung til at forstå retssystemet,« udtalte han til NBC News.

»Vores opgave er ikke blot at gøre noget så hurtigt som muligt,« siger han.

Abigail Zwerner sagsøger for øvrigt skoledistriktet, efter at hun blev skudt.

Kuglen gik gennem hendes hånd og øvre bryst, efter hvad politiet beskriver som et skænderi med drengen, som gik i 1. klasse.

Pistolen var blevet indkøbt helt legalt og tilhørte drengens mor, oplyser politiet.