Den 54-årige dansker NJ, der sidder fængslet i Cebu i Filippinerne, havde håbet på at få en afgørelse i sin sag i dag. Han risikerer en dom på livstid, hvis han kendes skyldig i anklagerne om menneskehandel og misbrug af tre mindre årige piger.
Men den store forskel på det fillipinske og det danske retssystem kan nu betyde, at han kommer til vente i værste fald i årevis, før der falder endlig dom i sagen. BT møder ham uden for retslokalet, mens han venter på at komme ind.
»De siger nu, at min sag kan komme til at tække ud i årevis. Det er ved at være svært for mig at holde modet og troen oppe på, at jeg bliver frifundet,« siger NJ til BT, som måtte forlade retslokalet før afhøringen af det første vidne begyndte efter forlangende fra anklageren, Misty Hubb.
Det var ventet, at hun ville fremlægge nyt bevismateriale fra politiet, men adspurgt ønskede hun ikke at svare på BT’s spørgsmål om eventuelle konkrete beviser og bygger udelukkende sin sag mod ham på vidneudsagn fra pigerne og de betjente, som foretog anholdelsen den 20. Januar i år.
Danskerens sag er den sjette denne eftermiddag, som præsenteres for den enlige dommer. Igen typisk for det filippjnske retssystem, at selv om en sag er berammet, så er det ikke som i en dansk retssal, hvor der kun kører en sag ad gangen, som køres til ende uden måneders mellemrum mellem retsmøderne.
»Jeg har hele tiden holdt mig gående, fordi jeg troede, at jeg kunne se lys for enden af tunnelen,« siger NJ, som endnu ikke har haft besøg af sin offentligt udpegede forsvarer.
»Jeg var ude og tale med hans med- anklagede (RED: Arlona Tortose som anklages for at have betalt for at bringe pigerne til NJ’s hus) og ville have været inde og tale med ham lige bagefter. Men et kraftigt regnvejr betød, at jeg valgte at tage tilbage til kontoret i stedet for,« fortæller advokat Johanna Calustre.
Hun fortæller videre, at hun nu vil afvente at høre alle anklagerens vidner og bagefter konfrontere NJ og Arlona med de forklaringer.
NJ har faktisk allerede fået mulighed for at se referater af pigernes forklaringer i anklageskriftet og kan fortælle, at de er blevet meget skrappere, end det han tidligere var blevet oplyst omkring deres beskyldninger.
»Jeg har hørt, at IJM hælper anklagemyndigheden med at forhøre pigerne. Det kan kun skade min sag, fordi de tidligere er blevet kritiseret for at farve vidneforklaringer. De lever af at få så mange dømt som muligt og dermed få flere donationer,« siger han med et dybt suk og et opgivende udtryk i de ellers nærmest udtryksløse blå øjne.
IJM er en amerikansk baseret NGO, som blandt andet arbejder for at stoppe seksuel udnyttelse af piger og kvinder i fattige lande over hele verden. BT talte med den chefen for IJM i Filippinerne og leder af afdelingen i Cebu, advokat Jesse L. Rudi, kort efter at NJ var blevet anholdt, hvor han nægtede overhovedet at kende til sagen mod danskeren.
Ved det forrige retsmøde viste det sig dog at IJM i høj grad er involveret, som det der kaldes ”assisting prosecutors” – på dansk assisterende anklagemyndighed, hvilket filippinske lovgivning giver dem mulighed for.
Forhold dette i en email svarer Jesse L. Rudi:
»Jeg var ikke bekendt med, at vi er involverede i sagen mod danskeren på det tidspunkt, hvor BT lavede intervievet med mig. Det er jeg først blevet siden hen,« siger han, hvilket lyder en smule underligt, at han som øverste chef og leder af den lokale afdeling i Cebu ikke er bekendt med at en så stor sag var begyndt at rulle.
Han understreger samtidig, at IJM arbejder på, at det bliver en så retfærdig retssag som mulig for alle, men har dog ikke svaret på et senere spørgsmål om, hvordan det kan kaldes en retfærdig restesag, når den anklagede ikke har en egentlig forsvarer til sin rådighed.
Der er tydelig forskel at mærke på NJ i forhold til første gang hvor BT mødte ham.
»Jeg ryger oftere bed i et hul nu end de første måneder.. Det værste er ikke at vide hvornår jeg kan forvente en afklaring. Det er hård straf at få allerede før jeg er blevet dømt,« siger han.
Han har fået et lille job i fængslet hvor han sælger kaffe . Og han modtager jævnligt pakker fra den danske ambassade med forskellige bøger og blade. Men tiden er begyndt være lang – ikke mindst nu hvor det ser ud til at der kan gå op til år, før sagen mod ham afsluttes.
»Jeg er ikke så bange for at blive dømt. Jeg ved jeg ikke har gjort det pigerne siger. Men jeg kan godt blive bange for at jeg en dag vælger selv at gøre en ende på det hele,« siger han.
»Det skræmmer mig.«
