I videoen kan du se udgravninger fra Azteker-riget.

I år 1545 blev Mexico ramt af en katastrofe, der dræbte over 15 millioner aztekere - hvilket svarede til 80 procent af befolkningen.

Pludseligt begyndte aztekerne at bløde ud af deres øjne, munde og næser, få feber og slem hovedpine. Fire-fem dage senere var folk døde.

De lokale kaldte det 'cocolizli', som betyder pestilens på aztekernes sprog. Men hvorfor folk fik det, har været en gåde lige siden.

Indtil nu.

Ifølge The Guardian har forskere afvist, at der skulle være tale om skoldkopper, mæslinger, fåresyge eller influenza, som tidligere har været mistænkt.

I stedet har de fundet frem til, at det højst sandsynligt er en tyfus-lignende feber, der slog de 15 millioner aztekere ihjel. Forskerne har fundet tyfus-spor på tænderne af lig fra dengang.

»Årsagen til denne epidemi er blevet debatteret i over 100 år af historikere, og nu er vi i stand til at fremlægge direkte beviser, ved brug af gammelt DNA, til at besvare dette historiske spørgsmål,« siger Ashild Vagene fra Tuebingen Universitet i Tyskland til The Guardian.

'Cocolizli' spredte sig, efter at europæerne - særligt spanierne - kom til Mellemamerika. 20 år før var mellem fem og otte millioner mellemamerikanere døde af skoldkopper, som europæerne også bragte med sig.

Udbruddet i Azteker-riget er et af de mest dødelige nogensinde. Den rangeres lige efter 'Den sorte død' i Europa, hvor 25 millioner eller halvdelen af Europas befolkning - døde som følge af pest i 1300-tallet.

Den franske historiker Fray Juan de Torquemada fortæller ifølge The Guardian, at gravsteder i Mexico var på størrelse med byer dengang, og præsterne lavede ikke andet end at transportere de døde.