Mange makedonere ser det som en trussel mod landet, hvis etnisk albanske partier kommer i koalitionsregering.

Skopje. Flere end 50.000 mennesker demonstrerede tirsdag på gaderne i Makedoniens hovedstad, Skopje.

De er stærkt utilfredse med, at Socialdemokraterne og en række små etnisk albanske partier prøver at danne en koalitionsregering, da de ser det som en trussel mod landet som en enhed.

Det konservative parti VMRO-DPMNE med tidligere premierminister Nikola Gruevski i spidsen vandt i december parlamentsvalget i landet. Partiet fik 51 pladser ud af parlamentets 120. Imens fik Socialdemokraterne 49 pladser.

Men det lykkedes ikke de konservative at indgå en aftale med de albanske partier. Albanerne har en såkaldt kongemagerrolle i makedonsk politik, da de tilsammen har nok mandater til at sikre et parti flertal.

Til gengæld lykkedes det for Socialdemokraterne og partiets leder, Zoran Zaev. Med opbakning fra de små etnisk albanske partier samlede Zaev 67 mandater og dermed nok til at danne regering.

Men i begyndelsen af marts nægtede præsident Gjorge Ivanov at give Socialdemokraterne lov til at danne en koalitionsregering.

Præsidentens modstand skyldes, at de albanske partier som modkrav til Socialdemokraterne har krævet en lov, der gør albansk til et officielt sprog i Makedonien.

Etniske albanere udgør omkring en fjerdedel af Makedoniens 2,1 millioner indbyggere.

Tirsdagens protest i Skopje fandt sted, mens EU's udvidelseskommissær, Johannes Hahn, besøgte den makedonske hovedstad.

Han opfordrer præsident Gjorge Ivanov til at lade Socialdemokraterne og de etnisk albanske partier danne en koalitionsregering.

- Der er omgående brug for en ny regering, således at der kan blive lavet reformer. Der er ingen tid at spilde, skriver Johannes Hahn på Twitter.

Makedonien har været i et politisk limbo, siden en overvågningsskandale brød ud i landet for godt to år siden.

I februar 2015 fremlagde oppositionen således en bunke eksempler på aflytninger, som angiveligt skulle være foretaget af daværende premierminister Nikola Gruevskis folk.

Skandalen tvang Nikola Gruevski fra magten i januar 2016, og da præsident Gjorge Ivanov få måneder senere besluttede at indstille efterforskningen af sagen, fik det oppositionen til at kræve hans afgang.

/ritzau/AFP