Der er næsten ingen grænser for, hvad videnskaben kan hjælpe til med. Det har en 38-årig kvinde mærket på egen krop.

For Kimberley Godsall, der bor i Storbritannien, har aldrig haft sex og har ikke planer om at kaste sig ud i det, før hun bliver gift, skriver Daily Mail.

Men singlelivet har ikke afholdt hende fra at gå efter sit ønske om at blive mor. Derfor fik hun hjælp fra læger og sygeplejersker til at blive gravid og har i dag en datter på snart tre år.

»Jeg ved selvfølgelig godt, at jeg er et usædvanligt tilfælde. Derfor forklarede jeg ved min første jordemoderkonsultation, at jeg aldrig havde haft sex og spurgte, om det ville påvirke fødslen. Jeg blev beroliget en smule, da hun (jordemoderen, red.) sagde: 'Nej, det gør ondt uanset.',« fortæller Kimberley Godsall til Daily Mail.

Briten er dog ikke enestående. For omkring fem kvinder om året føder et barn uden nogensinde at have haft sex i Storbritannien.

Kimberley Godsalls datter, Scarlett, kom til verden 25. februar 2019 – 66 timers efter hun blev igangsat, og 16 timer efter vandet gik. Undervejs troede hun, at både hende og datteren ville miste livet.

Men både mor og barn havde det godt efter fødslen.

Første gang Kimberley Godsall forsøgte at blive gravid var i 2017. Her valgte hun en sæddonor online gennem European Sperm Bank i Danmark.