Da lynet slog ned i en flok rensdyr i Norge, begyndte et natureksperiment i et fjeldområde.
Bergen. En kombination af frysende rensdyr, der var søgt sammen for at holde varmen, våd jord og dårligt vejr endte i august 2016 i et sandt blodbad.
Få øjeblikke efter at et lyn var slået ned i den norske nationalpark Hardangervidda, lå 323 rensdyr døde, spredt ud over et mindre område af fjeldene.
Dengang gik historien om rensdyrmassakren verden rundt - og de sælsomme billeder, der fulgte med.
To år senere har rensdyrkadaverne spillet en vigtig rolle i et forskningsprojekt, skriver avisen The New York Times.
Projektet skulle undersøge kadavernes effekt på den omkringliggende natur, som ikke har været til at overse.
- Fra døden kommer livet, siger Sam Steyaert, forsker ved Universitet i Sydøstnorge og forfatter til en artikel om eksperimentet til The New York Times.
Som medlem af forskerholdet har han bevidnet områdets udvikling efter massedøden - en forholdsvist sjælden begivenhed i naturen.
Først blev de døde rensdyr en kilde til næring for en række ådselædere i området for eksempel ravne, krager, ræve og ulve.
Ådselædernes fæces indeholdt frø fra en række planter heriblandt revling, også kaldet kragebær.
Da deres efterladenskaber samtidig gjorde jorden i området næringsrig, blev det et godt område at spire for kragebær.
Planten spiller en vigtig rolle i fødekæden på tundraen og er for mange dyr en afgørende bestanddel af kosten.
På den baggrund regner det norske forskerhold nu med, at området kan blive et "hot spot" for genetisk diversitet for planter og næringsstoffer i fremtiden.
Forskerholdet vil følge områdets udvikling over de kommende år.
Dermed vil man fortsat dokumentere, hvordan ådselædere kan have indflydelse på plantelivet igennem frøspredning.
Projektet har forskerne selv finansieret.
Det går under navnet "Reincar", som både er en forkortelse for rensdyrådsler på engelsk "reindeer carcasses" og begyndelsen på ordet reinkarnation.
/ritzau/
