Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Et færgeforlis i Afrika for fem uger siden har muligvis kostet 3000 mennesker livet, frygter myndighederne.

En færgekatastrofe i farvandet ud for det østlige Afrika sidste måned har muligvis kostet op imod 3000 mennesker livet. Det er langt, langt flere end tidligere antaget.

Den overfyldte færge, Spice Islander, gik ned mellem Tanzania og øen Zanzibar. Den var godkendt til at medbringe 600 passagerer, men myndighederne frygter nu, at der var omkring 3600 mennesker om bord, skriver den tanzaniske avis The Guardian.

2764 personer savnes fortsat efter forliset, mens 203 passagerer er blevet fundet omkomne og 619 i live. Det oplyser Seif Ali Iddi, talsmand for Zanzibars regering.

Umiddelbart efter ulykken 10. september, troede myndigheder, at der var omkring 800 passagerer med færgen.

Den kæntrede tidligt den pågældende lørdag på vej fra hovedøen Zanzibar til øen Pemba.

Overlevende har anklaget myndighederne for at have overhørt advarsler fra passagererne om, at skibet var overfyldt.

Zanzibar er et yndet turistmål. Øen er berømt for dens hvide sandstrande og historiske bygninger.

/ritzau/TT

Andre læser også