En 29-årig mand, der er mistænkt for at stå bag en af verdens største kryptomixere, Tornado Cash, er blevet anholdt i Holland.

Det skriver Finans.

Det sker, efter den unge herre tidligere på ugen endte på den amerikanske sanktionsliste.

Han skulle nemlig efter sigende have hjulpet – blandt andre – et hold nordkoreanske hackere med til hvidvaske intet mindre end 50 milliarder kroner i kapitalstrømme inden for de sidste tre år.

Derudover skulle han angivelig også have hjulpet til med at hvidvaske stjålne kryptovalutaer.

Ifølge den hollandske anklagemyndighed, FOID, har man efterforsket den anholdte – og Tornado Crash – siden juni i år. Han kan nu se frem til anklager for hvidvask.

FOID regner med, at flere anholdelser i sagen kan blive aktuelt.

Kryptomixere har til formål at skjule pengespor. Ved at mixe forskellige kryptovalutaer sammen kan man lykkes med at sløre på dem, der foretager transaktioner.