I den vestlige del af Australien er en mand blevet fløjet til hospitalet i al hast efter en haj angreb hans ene ben.

28-årige Phil Mummert var ude at surfe fredag eftermiddag ved Bunker Bay, da hajen fik fat i ham.

Han forsøgte at forsvare sig selv ved at slå hajen med sit surfboard, før den bed ham, men det endte blot med, at hajen bed det midt over. Det skriver The Sun.

Heldigvis var han ikke alene i vandet, og kort efter hajen satte tænderne i hans ben, kom en række andre surfere ham til undsætning.

De fik ham op af vandet på et af de andres surfboards, hvor et redningshold kom dem i møde.

Phil Mummert havde svært ved at holde sig ved bevidsthed, men han klarede den og er nu indlagt på Royal Perth Hospital, hvor han afventer at skulle opereres på et andet hospital.

Hans mor fortæller, at han ikke har mistet meget blod og har det godt trods omstændighederne.

I 2011 blev en ung mand dræbt af en haj i samme område, som Phil Mummert blev bidt.