Helt nye videooptagelser fra Estonias vrag sætter spørgsmålstegn ved den hidtidige forklaring af forliset og kan være med til at kaste nyt lys over den 26 år gamle skibskatastrofe.

Det er én af de dage, hvor du for altid kan huske, hvor du var i det øjeblik, da du hørte nyheden.

Morgenen 28. september 1994 var mørk, våd og blæsende, og under radioavisens topnyhed fik gåsehuden yderligere næring:

Færgen Estonia var gået ned i en storm i Østersøen på vej fra Tallinn i Estland til Stockholm i Sverige.

(Arkivfoto)
(Arkivfoto) Foto: RAIGO PAJULA
Vis mere

989 mennesker var ombord, men kun 137 af dem kom i land med livet i behold. Blandt dem den dengang 28-årige Morten Boje, der som den eneste dansker overlevede katastrofen.

Færgen sank på under en time og tog 852 liv med sig i dybet.

Mandag er det 26 år siden, Skandinavien blev ramt af det værste skibsforlis i nyere tid.

Kort efter tragedien besluttede svenske myndigheder at lade hovedparten af de omkomne blive liggende i skibsvraget, og 10.000 ton sand og sten blev hældt ned over vraget.

En mand lægger en blomst ved mindehøjtideligheden for de mange ofre for tragedien ombord på Estonia. (Arkivfoto)
En mand lægger en blomst ved mindehøjtideligheden for de mange ofre for tragedien ombord på Estonia. (Arkivfoto) Foto: RAIGO PAJULA
Vis mere

Derfor ligger 757 lig stadig begravet i vraget på havets bund mellem Tallinn og Stockholm.

Samtidig skrev otte lande under på en traktat, der skulle forhindre privat dykning på vraget og gravplyndringer.

Flere dykkerhold er blevet standset, men i anledningen af 25 året for forliset trodsede et tysk kamerahold fra Monster og Dpay sidste år forbuddet.

Tyskland har nemlig ikke underskrevet aftalen om at lade vraget være i fred.

Det har resulteret i en ny dokumentarserie om ulykken, som får premiere på svensk tv mandag aften.

Det skriver den norske avis VG.

Myndighederne har for længst konkluderet, at det var en defekt i bovporten, der i det hårde vejr fik porten til at falde af og lod vandet fosse ind i skibet.

Men overlevende og efterladte har gennem alle årene siddet tilbage med en række ubesvarede spørgsmål.

(Arkivfoto)
(Arkivfoto) Foto: Leif R Jansson
Vis mere

Hvordan kunne et så stort skib synke så hurtigt, og hvorfor var centrale vidneudsagn ikke med i den officielle rapport om forliset?

Den tyske dykkerbåd Fritz Reuter har undersøgt vraget nærmere, og ifølge den nye dokumentar kan de derfor give svar på spørgsmål, som aldrig har været besvaret fra officielt hold. Eller måske nærmere stille nye store spørgsmål til årsagen til forliset.

En undervandsdrone har taget billeder af vraget, som viser et hul i skroget, som er fire meter højt og op til 1,2 meter bredt.

Det er endnu uvist, om skibet har fået skaden før eller efter forliset, men hullet får eksperter til at spærre øjnene op.

Morten Boje overlevede som eneste dansker færgeforliset. Få dage senere fortalte han på et pressemøde om de grusomme oplevelser, han havde under forliset. (Arkivfoto)
Morten Boje overlevede som eneste dansker færgeforliset. Få dage senere fortalte han på et pressemøde om de grusomme oplevelser, han havde under forliset. (Arkivfoto) Foto: JØRGEN JESSEN
Vis mere

Netop det faktum, at skibet sank på under en time har fået haverieksperter og andre til at spekulere på, om der var et hul i skibet før forliset.

Professor i maritim teknik, Jørgen Amdahl, har set nærmere på de nye optagelser.

Hans undersøgelser viser, at der skal en meget stor kraft til at skabe så stor en skade, som han finder de nye optagelser særdeles interessante. Han mener heller ikke, at bovporten kan have lavet skaden, da den rev sig løs.

Han understeger dog, at det endnu er for usikkert at sige noget om, hvorvidt færgen blev ramt af noget umiddelbart før, den gik ned.

Amdahl mener ikke desto mindre, at de nye videooptagelser giver anledning til en ny undersøgelse.

I dokumentaren fortæller flere nye kilder, at de hørte et kraftigt brag og kradselignende lyde mod skroget, mens skibet sank. Flere bemærker også, at vandet vælter ind under bildækket og ikke ovenfra.

Foreningen af ofre og pårørende til Estonia-forliset (SEA – Stiftelsen Estoniaoffren och Anhöriga, red.) har gennem årerne vedholdende opfordret myndighederne til en gennemgang og yderligere undersøgelse af vraget for dermed at få svar på, hvad der faktisk skete den aften i september for 26 år siden.

»De nye fund, som bliver præsenteret i dokumentarserien, er af stor offentlig interesse og kan forhåbentlig give mere klarhed over, hvorfor Estonia sank. På den måde får pårørende og overlevende mulighed for at få flere svar på mysteriet om Estonia og forhåbentlig også en konklusion, siger Hanne McBride, Director, Communications, Discovery Networks Norge, i en pressemeddelelse.

Danske seere har mulighed for at se alle fem afsnit af dokumentaren hos Dplay. Det kræver dog et abonnement.