Italiens regering ventes at få opbakning i parlamentet til hjælpepakke svarende til 186 milliarder kroner.
Italiens regering har på et møde fredag aften godkendt en hjælpepakke på 25 milliarder euro. Det svarer til lidt mere end 186 milliarder kroner.
Det sker for at stimulere økonomien, der er svækket af over to måneders nedlukning af samfundsaktiviteter som følge af udbruddet af coronavirus.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
- Vi beskytter job, vi beskytter arbejderne, vi reducerer skattebyrden, og vi hjælper regionerne, siger premierminister Giuseppe Conte om tiltaget.
Hjælpepakken tager særlig hensyn til Italiens sydlige regioner, der er mindre udviklede end de nordlige regioner, hvor hovedparten af Italiens industri er koncentreret.
Det sker i form af særlige skattefordele til de fattigere egne sydpå.
- Vi er klar over manglen på infrastruktur i syden, som er mindre konkurrencedygtig, og vi vil have det hul lukket, siger premierminister Conte.
Hjælpepakken indeholder over 100 punkter. Deriblandt en mulighed for at afdrage betaling af skat over to år samt retningslinjer for afskedigelser.
Parlamentet skal godkende forslaget, men det anses som en formalitet, fordi regeringen støttes af et flertal, skriver AFP.
Italien var især i virusudbruddets tidlige fase blandt de hårdest ramte lande. Næsten 35.200 borgere er døde som følge af covid-19, som virussygdommen hedder.
I Europa har kun Storbritannien registreret flere virusdødsfald ifølge en opgørelse fra det amerikanske Johns Hopkins University.
Italien er blandt de EU-lande, der blev tænkt på, da de politiske ledere fra EU på et topmøde i juli blev enige om at etablere en genopretningsfond på 750 milliarder euro.
Beløbet, der svarer til 5587,3 milliarder kroner, skal sætte gang i medlemslandenes økonomi efter coronakrisen.
Heraf er 390 milliarder euro tilskud til især de værst ramte lande og sektorer, mens 360 milliarder euro er lån. Hovedparten af midlerne skal bruges i perioden 2021-23.
Italiens økonomi ventes ifølge en prognose fra EU at trække sig sammen med over 11 procent i år i forhold til 2019. Det er det kraftigste fald blandt de 27 EU-lande.
/ritzau/
