Lyt til artiklen

En 25-årig transkønnet mand er død af sine kvæstelser.

Det sker en uge efter, at han blev overfaldet, mens han hjalp folk ved en Pride-parade i det vestlige Tyskland.

Det oplyser politiet ifølge The Guardian.

Manden greb ind, da en anden person pludselig rettede homofobiske udtalelser mod andre deltagere under paraden i Münster.

Overfaldsmanden ramte ham to gange i ansigtet. Han faldt på gulvet, slog hovedet og kom aldrig til bevidsthed.

Ifølge politiet har de tilbageholdt en 20-årig mand, som de mistænker for at være gerningsmanden.

Dødsfaldet har chokeret både politikere og borgere.

»Denne frygtelige begivenhed viser, at vi stadig har mere at gøre for at presse på for ligestilling og accept for mennesker med forskellige seksuelle orienteringer,« sagde byens borgmester, Markus Lewe, ifølge tv-stationen WDR.

Den romersk-katolske biskop af Münster Felix Genn har desuden beskrevet angrebet som en »barbarisk … sindssyg handling«.