Jeg blev spurgt omkring muligheden for, at jeg ville gå uden tørklæde på arbejdet. Jeg forklarede, at det ikke var en mulighed.
Tirsdag den 25. april blev jeg indkaldt til et jobinterview som trafikassistent (check-in personale) gennem CAE, der er et rekrutteringsbureau for SAS.
Jeg skulle gennemgå flere trin og tests for at komme videre til næste runde i ansøgningsprocessen, hvilket til sidst ville føre til en mulig jobsamtale.
Det første trin var, at jeg skulle sende mit CV ind sammen med et personligt brev, ligesom jeg skulle indspille en video på engelsk, hvor jeg besvarede spørgsmål omkring stillingen. Jeg blev godkendt og gik videre til næste trin i ansøgningsprocessen.
Ved andet trin skulle jeg gennemgå forskellige tests. Dem bestod jeg også, og jeg blev herefter inviteret til et interview med CAE. Interviewet bestod både af gruppeinterview og en personlig samtale.
Da jeg ankom, deltog jeg først i gruppeinterviewet sammen med tre andre kvinder, der søgte den samme stilling. Det gik rigtig godt, og jeg svarede problemfrit på spørgsmålene. Herefter blev jeg indkaldt til en personlig samtale, hvor jeg blev informeret om, at SAS ikke ansætter personer, der bærer religiøse symboler.
Samtidig blev jeg spurgt omkring muligheden for, at jeg ville gå uden tørklæde på arbejdet. Jeg forklarede, at det ikke var en mulighed.
Jeg blev meget oprørt over det, for allerede ved første trin havde jeg filmet mig selv med tørklæde, ligesom jeg havde sendt et billede med mit CV, hvor jeg bar tørklæde.
De vidste, jeg bar tørklæde, og alligevel lod de mig gå videre til næste trin.
Derudover gav de mig ingen oplysninger om deres politik omkring religiøse symboler, da de skrev til mig, jeg var gået videre. Jeg spurgte derfor rekrutterings-medarbejderen, hvorfor de sendte mig videre til næste trin, når de vidste, jeg bar tørklæde.
Medarbejderen svarede, at jeg var en passende kandidat, men de ville gerne give mig muligheden for at smide tørklædet, hvis jeg blev tilbudt jobbet.
Det gjorde mig forvirret, jeg jeg ved, at der er medarbejdere i SAS, der bærer tørklæde. Det sagde medarbejderen, hun ikke havde nogen oplysninger om. Hun sagde, hun ville undersøge det, og i samme ombæring spurgte hun, om jeg ville fortsætte interviewet, hvilket jeg sagde ja til.
Jeg besvarede alle spørgsmål sikkert, og rekruttøren sagde, at jeg var meget passende til jobbet, men at hun skulle høre omkring reglerne for religiøse symboler. Efterfølgende fik jeg at vide, at SAS ikke ansætter kvinder med tørklæder, da det er et religiøst symbol.
En person bør rekrutteres til et arbejde, fordi vedkommendes kompetencer passer til stillingen. Det skal ikke komme an på, hvilken tro, man har. Så længe en person er villig til at præstere og bidrage til samfundet, bør vi hjælpe hinanden og omfavne hinandens forskelligheder.
Der findes ingen mulighed for integration, hvis man ikke får muligheden for at præstere og bidrage - både for den enkelte og for samfundet.
Den 14. marts i år gjorde en beslutning ved EU-domstolen det muligt for arbejdsgivere at nægte ansættelse eller afskedige kvinder, der bærer tørklæde. I dommen bliver det diskuteret, at religiøse symboler er et problem for neutralitetsprincippet.
Det vi lærer af den dom, er, at den muslimske kvinde lukkes ude af arbejdsmarkedet, fordi hun vælger at bære tørklæde. Min sag er en konsekvens af den beslutning.
Aye Alhassani er bosiddende i Sverige.
