23-årige Andressa Damiani fra Brasilien bruger hvid makeup og blå kontaktlinser for at ligne ’Barbie’, men i modsætning til mange andre, der forsøger at ligne den kendte figur, så har hun ikke gennemgået nogen operationer. Det er dog ikke en dans på roser at ligne en dukke.

Andressa Damiani bor i den brasilianske by Blumenau. Her bruger hun hvid makeup og blå kontaktlinser for at ligne ’Barbie’, men hun hævder, at hun ikke har sultet sig selv eller gennemgået nogle operationer for at få den figur, som hun har – 50 cm om livet og en BH-størrelse på 70 G. Det skriver svenske Nyheter 24.

Om folks måde at reagere på hendes figur siger hun til Daily Mail:
»Folk tror ikke på mig, når jeg fortæller, at jeg aldrig har fået plastikoperationer, og de tror, at jeg sulter mig selv, fordi jeg er så tynd. De kalder mig en løgner«.

I hendes hjemby kalder folk hende for ’Elsa’, fordi hun ligner dronningen fra den populære Disney-film så meget. Men Andressa Damiani fortæller også, at det ikke er alle, der tager lige godt imod hende. Nogen er sågar bange for hende. Det skriver Daily Mail.

»Jeg har oplevet, at fremmede fortæller mig, at de væmmes ved mit udseende, og at de er bange for mig, når de passere mig på gaden. Folk løber væk, når de ser mig,« fortæller Andressa Damiani, der har næsten 80.000 følgere på sin Instagram profil og 600.000 hendes abonnenter på sin Youtube-kanal. Hendes budskab er, at alle kan skabe sig et look. På sin Youtube-kanal viser hun, hvad hun gør for at ligne en dukke, og hun laver videoer såsom:
»Sådan lægger du makeup for at ligne Elsa,« hvilket gav over en million klik ifølge Daily Mail.

Hun snakker portugisisk i den korte video.

»Jeg vil gerne vise verden, at alle kan blive en dukke. Du behøver ikke være tynd eller lyshåret – bare skab dit eget look og vær glad,« siger Andressa Damiani, der da også får mange positive henvendelser på sit udseende.

Sådan så 23-årige Andressa Damiani ud, da hun var lille.

»At ligne en menneskelig dukke har hjulpet på mit selvværd. At føle sig pæn og selvsikker er vigtigere, end nogle måske tror. Jeg føler mig pæn på den her måde,« siger hun og fortæller om sin barndom, hvor hun var meget genert og uden selvværd, fordi hun blev drillet med, at hun lignede ’Barbie’.

Læs også: Her er den nye Barbiedukke, der skal redde Mattels dårlige økonomi

Nu har hun omfavnet de træk, som hun før fortæller, at hun blev drillet med. Men det tager en del tid foran spejlet for at ligne ’Barbie’ helt. Bare for at få de store Dinsey-øjne bruger Andressa Damiani kontaktlinser, fire forskellige typer øjenskygge, falske øjenvipper og to typer eyeliner.