Sverige trækker 210 af sine i alt 580 soldater hjem fra Afghanistan næste sommer. Det oplyser det svenske forsvar.

Som følge af tilbagetrækningen bliver den nordiske styrke, som i dag er svensk og finsk, fra årsskiftet styrket med militær fra Norge og Letland.

- Hovedformålet for os er at få en høj, operationel effektivitet, selvom vi gennemfører nedskæringer, siger oberstløjtnant Patrick Karlsson til svt.se.

De lettiske soldater kommer til at overtage patruljer og andre støtteaktiviteter til den afghanske hær, mens svenskerne hovedsageligt vil beskæftige sig med rådgivning.

Blandt de godt 200 svenskere, der bliver trukket ud af Afghanistan, er også vedligeholdelsespersonale og vagter inkluderet.

BNB