Et de værste steder i verden at være i kontakt med nogen form for narkotika er Indonesien, hvor mange rejser til for at især opleve paradisøen Bali.

Det skyldes landets nultolerance over for narkotika og i særdeleshed de tilhørende hårde straffe, hvis man bliver taget af politiet.

Alligevel sker det med jævne mellemrum at udlændinge bliver anholdt for at smugle narko ind i landet – og konsekvenserne er voldsomme.

I januar blev en kun 19-årig kvinde fra Brasilien anholdt med mere end tre kilo kokain i bagagen.

Straffen for det er op til 20 års fængsel, men i særlige sager kan anklagemyndigheden gå efter dødsstraf ved skydning.

Ifølge det australske medie news.com.au er det netop det eller livstid i fængsel, som anklagemyndigheden har besluttet at forfølge i retssagen mod teenageren.

Den unge brasilianske kvinde landede i lufthavnen i Bali 1. januar med et fly fra Qatar Airways, hvor hun ved sin ankomst blev anholdt.

Ifølge anklagemyndigheden er hun formodentlig blevet narret af en kriminel organisation i Brasilien til at rejse til Bali med en kuffert fyldt med kokain.

Under sin afhøring har den 19-årige kvinde angiveligt fortalt, at hun var blevet lovet et ophold med surferskole på Bali af bagmændene i Brasilien.

Det er endnu ikke kommet frem, hvem modtageren af kufferten i Bali skulle være.

Ekstra Bladet har tidligere beskrevet, hvordan den danske langtidsfange Anker Hansen sad fængslet i Indonesien frem til sin død i januar i år.

Anker Hansen blev 63-år og trak adskillige overskrifter på grund af sin sag, hvor han sad fængslet i Indonesien fra 2014 og frem til sin død.

Han blev anholdt og idømt 18 års fængsel for indsmugling af 1,48 kilo metamfetamin, som han angiveligt heller ikke vidste, han rejse ind i landet med.