En 19-årig kvinde, som hævder hun blev bortført i Belgien, er blevet fundet efter at have brugt sin mobiltelefon til at lokalisere sig selv.

Derefter delte hun adressen med sin bror, som boede i Bruxelles, 50 km fra hendes lokation i Charleroi. Det skriver bbc.com.

Den unge studerende sagde, at hun var blevet kidnappet af fem mænd foran en natklub i hovedstaden Bruxelles og derefter holdt fanget i et lokale i Charleroi i tre dage.

Politiet har arresteret to personer og tiltalt dem for kidnapning og voldtægt. De nægter begge to.

Kvinden brugte Google Maps på sin telefon til at finde ud af, hvor hun var henne. Herefter sente hun adressen til sin bror, som alarmerede politiet.

Mandag nat gik betjentene i aktion. De ransagede lejligheden og fandt to mænd. Ifølge dem havde kvinden et forhold til en af mændene og var fulgt frivilligt med.

Politiet leder stadig efter de øvrige tre mænd.