En 19-årig pige fra Californien nåede at identificere de to mennesker, hun mente, der havde stukket hende ned, til politiet, inden hun udåndede. Begge mistænkte er blevet pågrebet.

Politiet modtog et alarmopkald mandag klokken 2 om natten, om en kvinde, der lå midt på en øde landevej.

Da politiet ankom, opdagede de kvinden, der havde fået livstruende stiksår og andre skader, fremgår det af en pressemeddelelse fra sheriffen i Alameda County.

Den 25-årige Melissa Leonardo og Daniel Gross på 19 år, er begge arresteret for mord. 
Den 25-årige Melissa Leonardo og Daniel Gross på 19 år, er begge arresteret for mord.  Foto: Alameda County Sherif
Vis mere

Lizette Andrea Cuesta havde kravlet næsten 100 meter langs med vejen, før hun blev observeret af en bilist, fortæller betjenten Ray Kelly til San Francisco Chronicle.

Hun blev straks fløjet med helikopter til hospitalet, men døde efter et par timer.

Inden hun døde, nåede hun at afsløre, hvem der var ansvarlige for hendes kvæstelser. Hun identificerede en mand og en kvinde.

Det førte til arrestationen af den 19-årige Daniel Gross og Melissa Leonardo på 25, som bliver anklaget  mordet.

Ifølge betjenten Ray Kelly viser undersøgelserne, at Lizette Cuesta er blevet stukket ned, smidt ud af bilen og efterladt.

»Hendes indre kraft til at kæmpe for sit liv er temmelig bemærkelsesværdig,« siger betjenten Ray Kelly.

»Hun klyngede sig til livet, da hun blev efterladt som død. Hun var i stand til at overleve længe nok til at give os den nødvendige information, der ledte til de to anholdelser.«