Patricia Agnes Gildawie var kun 17 år gammel, da hun 8. februar 1975 pludselig forsvandt i den amerikanske stat Virginia.

26 år senere fandt nogle byggearbejdere knoglerester og noget tøj bag et lejlighedskompleks. Men om skeletresterne kunne kobles til den 17-årige, var for usikkert at sige.

Men nu – knap 50 år senere – er der nyt gennembrud i sagen på baggrund af en helt særlig dna-teknik.

En dna-slægtsforskning, der nu afslører, at knogleresterne er identificeret som den forsvundne Patricia. Det skriver Sky News.

Dna-testen identificerede nemlig en halvsøster, Veronique Duperly.

»Da jeg gav dem mit dna, sendte de det til laboratoriet, mens de sad her i min stue, og de havde et 100 procent dna-match inden for 15 minutter,« sagde hun.

Duperly sagde, at Gildawie var kærester med en ældre mand på det tidspunkt. Han lånte hende en hvid Cadillac Eldorado med rødt interiør, og det var sidste gang, fru Duperly så hende.

Det var også den dag, fru Duperly bemærkede blå mærker på sin halvsøster.

Politiet er nu ivrige efter at tale med manden, men de kender ikke hans navn. De ved kun, at han var i 30erne på tidspunktet for Gildawies død, og at han arbejdede i en – nu lukket – møbelforretning.

»Vi ved, at morderen stadig er derude,« sagde en talsmand fra politiet.

Politiet fortsætter nu efterforskningen.