De fleste husker nok de to ugers skolepraktik, alle folkeskoleelever skal igennem. Et dejligt afbræk fra skolebænken, men det er sjældent, man får udrettet noget særligt. Historien er dog en anden for 17-årige Wolff Cukier.

Han fandt en planet.

Det gjorde han, da han var i praktik på NASA’s Goddard Space Flight Center i Maryland i USA, skriver abc News.

På sin trejde dag i praktik opdatede han noget i rumfartsorganisationens teleskop, der er koblet til satelitte TESS.

En satellit, der er blevet sendt ud i rummet med det formål at finde nye planeter.

Han kiggede på et område, der ligger 1300 lysår fra jorden, og her kunne han se en lille sort plet på en sol i området - altså en stor stjerne.

Det lille mørke plet viste sig at være en planet, der er næsten syv gange så stor som jorden.

»Vi var sikre på, det var en planet i slutningen af min praktikperiode,« siger den 17-årige amerikaner.

Selvom fundet blev gjort tilbage i juni 2019, så er det først for nyligt, at man har fortalt offentligheden om det.

Det blev meldt ud under et årsmøde i den amerikanske astronomiforening i Honolulu første mandag i januar 2020.

Den nyfundne planet hedder TOI 1338 b.

Wolff Cukier fortæller, at han har planer om at fortsætte med at lave research inden for astronomien.