En 17-årige norsk ung mand havde set voldelige film på YouTube, før han den 31. oktober 2018 cyklede til skolen med en kniv.

Da han fik fri, cyklede han hen til en 16-årig pige fra skolen, Laura Iris Haugen. Han ventede på, at hun kom hjem til det tomme hus og ringede på. Da startede volden med kniven i hånden og døden til følge.

Den 17-årige er tiltalt for at have stukket sin 16-årige klassekammerat ned gentagne gange, ligesom han er tiltalt for at have knivstukket en nabo i 50'erne, der var kommet pigen til undsætning.

I retten mandag stirrede han ned i bordpladen og erklærede sin uskyld, skriver VG.

Statsadvokat Jo Christian Jordet (t.h) og politibetjent Brede Holdbekken under mandagens retssag mod den 17-årige unge mand.
Statsadvokat Jo Christian Jordet (t.h) og politibetjent Brede Holdbekken under mandagens retssag mod den 17-årige unge mand. Foto: Roald, Berit
Vis mere

Den 17-årige har ellers tidligere erkendt at have udført drabet og volden. Det, der diskuteres i retten er, om den 17-årige var tilregnelig.

Den unge mands mentale tilstand er blevet et centralt tema i retssagen, selvom familien til den dræbte ønsker, at han skal få den hårdest mulige straf.

Statsadvokat Jo Christian Jordet fortalte i retten, at den tiltalte og Laura Iris Haugen ikke havde nogen relation udover, at de voksede op samme sted og gik på samme ungdomsskole.

»Der var hverken venskab eller uvenskab mellem dem. Tiltalte har på afstand været fascineret over Iris,« sagde statsadvokat Jo Christian Jordet ifølge VG.

Han forklarede, at fascinationen udviklede sig til at blive voldelig.

»Han har set voldelige film. Jeg kommer til at dokumentere tekster, han har skrevet og søgt på computeren. Han har forklaret, at han havde tænkt på at dræbe afdøde i tiden før drabet,« sagde Jo Christian Jordet.

Den tiltalte har under politiafhøringen forklaret sig om sin forberedelse, der stod på noget tid.

I retten vil anklagemyndigheden lægge det frem, som de betegner som et voldtægtsmanus lavet af den anklagede.

Derudover kommer tiltaltes dagbog, et 'filmmanus' fundet på hans soveværelse, et digt kaldet 'The dead ones' (de døde, red.) skrevet af selvsamme, og en historie skrevet om 'en pige, som bløder ihjel', blive lagt frem for retten.

Både mandag og tirsdag skal den 17-årige forklare sig i retten.

Det første vidne er en mand i 50erne, der løb til gerningsstedet for at hjælpe, men som blev modtaget af den 17-årige med vold og knivstik.

Hændelsen skete den 31. oktober 2018 i den norske by Vinstra.