I foråret 2014 udspillede en tragedie sig på Jonathan Law High School i den amerikanske stat Connecticut. Den 16-årige Maren Sanchez blev dræbt af den dengang 16-årige Christopher Plaskon, der stak hende i maven og halsen - fordi hun ikke ville være hans date til skolens gallafest.

Mandag modtog han sin straf, næsten to år efter sin forbrydelse. Han er blevet idømt 16 års fængsel for sin ugerning. Det skriver New York Post.

Christopher Plaskon var, ifølge det amerikanske medie, besat af Maren Sanchez og ønskede at være hendes date til årgangens gallaaften. Maren Sanchez havde dog fundet fundet en anden ledsager, hvilket fik bægeret til at flyde over for den nu 18-årige drabsmand.

Artiklen fortsætter under billedet.

Statsanklageren Kevin Lawlor havde anbefalet en straf på 25 år, hvilket Christopher Plaskon også blev idømt. Men da han var 16 år, og dermed mindreårig ifølge loven i Connecticut, bliver han idømt en ungdomsstraf, der pådrager ham kun at afsone 60 procent af sin straf.

Dermed skal Christopher Plaskon i fængsel i 17,5 år, men da han allerede har udstået to år af sin straf i et ungdomsfængsel i staten, kan han 'nøjes' med små 16 år.

Det er alt for lidt, hvis du spørger Maren Sanchez' galla-date, Jarrod Butt, der ellers havde været venner med drabsmanden, siden de var børn.

Artiklen fortsætter under billederne.

»Jeg synes ikke, at straffen matcher forbrydelsen overhovedet. Jeg så gerne, han havde fået mindst 40 år. Den smerte, han har skabt, kan ikke retfærdiggøres med 25 års fængsel,« siger Jarrod Butt til det amerikanske medie.

En af Christopher Plaskons venner skulle have fortalt politiet efter mordet, at tankerne om at skade Maren Sanchez opstod hurtigt hos Christopher Plaskon, efter han blev afvist. Angiveligt var han ligeglad med om hun 'døde eller blev ramt af en bus'.