____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>En måned før hun skulle have fejret sin 16 års fødselsdag, bukkede Amanda Todd under. Hun begik selvmord. Efter i årevis at have været udsat for seksuel mobning i cyperspace og i skolegården.

Da den canadiske pige var bare 12 år gammel, havnede hun ved et tilfælde i et chatforum på nettet, hvor hun faldt i netsnak med en 'dreng'.

- Blev kaldt flot, smuk, perfekt osv. Ville have mig til at vise mere af mig selv, som hun sidenhen via indslag på YouTube forsøgte omverdenen at forstå.

Et år senere faldt hun for smigeren, blottede sig i den virtuelle verden og inden længe var nøgenbilledet af hende overalt på nettet. Distribueret og delt med utallige andre, familie, venner, klassekammerater.

Men ydmygelsen og den seksuelle mobning stoppede ikke der. Amanda blev et nemt offer for såkaldte kammerater i skolen, som tvang hende til yderligere ydmygelser. Tvang hende til at drikke blegemiddel, mobbede hende pga at et selvmordsforsøg, der ikke lykkedes, overfaldt hende og gennembankede hende i skolegården og råbte skældsord efter hende.

Efter lang tids depression valgte Amanda for en måned siden at forsøge at forklare verden, hvad hun var blevet udsat for.

Historien fortalte hun YouTube gennem en række små sedler, som hun holdt op foran kameraet.

- Et af Amandas mål var at få sit budskab ud i håbet om, at andre kunne lære af det, siger hendes mor Carol Todd, som er dybt berørt af datterens selvmord, der kom helt ud af den blå luft.

- Jeg har mistet et barn. Men jeg ved, at hendes ønske var, at hendes historie kunne redde 1.000 andre.

Selv ikke i døden, var Amanda Todd fået den fred, hun ønskede sig.

- This bitch deserved to die! som en kommenterer på Facebooksiden 'RIP Amanda Todd'.

Det canadiske politi har besluttet at undersøge, om nye specifikke hændelser kan have ført til, at Amanda valgte at tage livet af sig selv.



Kunne Amandas historie foregå i Danmark? Hvordan undgår vi at internetmobning ender så galt? Deltag i debatten herunder.