En tragisk ulykke på en russisk ubåd kostede 1. juli 14 personer livet, men årsagen til ulykken er stadig ikke klarlagt.

Nu afslører nye russiske rapporter afgørende detaljer om de 14 passageres sidste timer i det, der kaldes den værste ulykke i den russiske flåde siden 2008.

Blandt de 14 passagerer på ubåden, hvis mundrette navn er 'Losharik', havde to personer titlen 'Heroes of Russia', syv havde positionen 'første rang' og tre var af 'anden rang'.

Passagerernes høje titler, mener eksperter, er med til at understrege vigtigheden af ubådens mission - en mission, hvis formål i øvrigt stadig holdes hemmelig.

Ulykken skete, da der gik ild i flere af ubådens sammenkoblede trykresistente kugler. Disse var arrangeret i en 'larvelignende' række 70 meter gennem ubåden. Ilden forårsagede oversvømmelser i flere rum i ubåden.

I følge russiske medier slap seks passagerer væk, mens de resterende 10 besætningsmedlemmer fulgte strenge procedurekrav fra den russiske flåde. De blev således på deres pladser for at bekæmpe den voldsomme brand i ubåden.

Den russiske forsvarsminister, Sergei Shoigu, har da også udtalt om dette, at besætningsmedlemmerne handlede 'heroisk', og de russiske besætningsmedlemmers heltegerninger stopper ikke der.

De valgte nemlig at evakuere en civil ekspert, som var ombord på ubåden, fra et af de brændende rum og lukkede døren ind til ham, så han blev reddet fra flammerne, mens de selv bekæmpede ilden og kæmpede for ubådens overlevelse.

Med iltmasker, som kunne give op til 30 minutters ilt, kæmpede russerne mod branden, mens de skiftedes til at have iltmaskerne og til at hente nye.

Først, da alle ildslukkere var opbrugt, og besætningen begyndte at besvime af røgforgiftning, accepterede kaptajnen for moderskibet, Podmoskovye, en evakuering af ubåden, og han sendte eftersigende fire medlemmer af sin besætning for at hjælpe.

De vendte dog aldrig tilbage, og nu kan ingen med fuldstændig sikkerhed fortælle, hvad der egentlig skete i ubåden 'Losharik'. Ubekræftede rapporter oplyser dog, at ilden til sidst nåede til et af batterierne i ubåden, hvilket blev besætningesmedlemmernes endeligt.

Selvom den fulde historie om tragedien i ubåden formentlig vil forblive ufortalt, så har en russisk skibsofficer har udtalt, at de 'modige' besætningsmedlemmer forhindrede en 'planetarisk katastrofe'.

Russiske medier rapporterer, at 'Losharik' for nyligt var blevet ombygget og havde fået nye batterier indstillet. Således blev de gamle sølv-zinkbatterier erstattet af lithium-ionbatterier.

Men lithiumbatterierne er problematiske.

De kan nemlig overophede og antænde, hvis de får en skade, eller der sker en ulykke.

En oplysning, der længe har været kilde til bekymring for verdens ubådsflåder.