En 14-årig dreng missede sin skolebus. Det endte næsten med at koste ham livet.

Den 14-årige amerikanske dreng Brennan Walker sov for længe torsdag morgen og nåede ikke sin skolebus. Derfor blev han nødt til at gå til skole, men han kunne ikke finde vej.

Brennan Walker besluttede derfor at spørge sin nabo om vej. Det var en meget banal forespørgsel, men den fik ham næsten slået ihjel.

Efter den 14-årige dreng bankede på naboens dør, kom en kvinde ud at åbnede døren og råbte ad ham. Kort efter greb kvindens mand et haglgevær og skød efter Brennan Walker, har drengen og politiet forklaret.

»Hun var sådan, ’hvorfor prøver du at bryde ind i mit hus?’. Jeg prøvede at foreklare hende, at jeg blot ville have vejen til min skole at vide, men hun fortsatte med at råbe ad mig. Så kom hendes mand ned fra en trappe og tog et gevær. Da jeg så det, begyndte jeg at løbe. Og så hørte jeg et skud,« sagde Brennan Walker til WJBK.

Han spurtede væk fra huset og gemte sig fra manden med geværet. Brennan Walker blev ikke ramt af skuddet, men han brød ud i gråd.

Brennan Walker er sort, og han har efterfølgende fortalt, at han er glad for, at han ikke bare blev endnu en del af statistikken. Hans mor har nemlig fortalt ham, at sorte drenge har større risiko for at blive skudt af andre.

Manden, der skød mod den 14-årige dreng, er Jeffrey Zeigler, han er pensioneret brandmand. Efterfølgende har politiet anklaget Jeffrey Zeigler for at have skudt efter drengen med hensigt at myrde ham. Det betyder, at han kan få op til livsvarigt fængsel, hvis han kendes skyldig.

»Der er en hel del mere i historien, end hvad der bliver sat, og jeg ved, at det vil komme frem i retten. Jeg lå i sengen torsdag morgen, da min kone startede med at skrige og græde,# sagde Jeffrey Zeigler.

Ifølge nyhedsbureauet AP har Jeffrey Zeiglers kone omkring klokken 8.20 samme morgen ringet til alarmcentralen og fortalt, at en sort mand prøvede at bryde ind i hendes hus.

Brennan Walkers mor, Lisa Wright, har fortalt, at hun har fået at vide, at skuddene kun undgik hendes søn, fordi geværets sikring ikke var slået fra.

Episoden med Brennan Walker er lignende til en anden episode, der skete i Michigan, USA, hvor en mand skød en 19-årig sort kvinde, der bankede på hans dør, fordi hun skulle bruge hjælp efter et biluheld. Den episode skete i 2014, og manden fik 17 års fængsel.