Flere meldes savnet, efter et stort jordskred på den italienske ø Ischia tidligt lørdag morgen.

Det skriver La Repubblica.

Blandt de savnede er en familie på fire med en nyfødt baby, lyder det.

Vicetransportminister Matteo Salvini fortalte tidligere, at der var otte bekræftede dødsfald, men det er nu blevet afvist af indenrigsminister Matteo Piantedosi, skriver Dagbladet.

Foto: ANSA
Vis mere

»På nuværende tidspunkt er der ingen bekræftede dødsfald. Der er vanskelige forhold for redningsaktionen, på grund af udfordrende vejr,« siger han ifølge Reuters.

Omkring 100 mennesker siges lige nu at være fanget på bjergsiden ifølge en journalist på det italienske medie Rai.

En storstilet redningsaktion er nu i gang på øen.

På Twitter oplyser brandvæsenet i byen, at jordskredet blandt andet har taget et hus med i skredet, og at en bil er endt i havet.

Foto: CARABINIERI
Vis mere

Jordskreddet skyldes kraftig regn i området og i den forbindelse opfordrer byens borgmester folk til at blive hjemme og om ikke at gå ud.

»Kære borgere. På grund af dårlige vejrforhold og de store skader, der allerede er påført lokalsamfundet i Casamicciola Terme, vil jeg gerne bede dig om at blive hjemme og ikke at gå ud,« skriver borgmester Enzo Ferrandino på Facebook.

Ischia er en vulkansk ø i Napoli-bugten i Italien. Øen er kendt for sit termiske vand.

Opdateres …