Menneskets krop er slet ikke bygget til at sidde almindeligt på toilettet. Man bør derimod sidde på en speciel måde, når man er på toilet, mener tysk forsker.

Hæmorider, udposninger på tarmen og forstoppelse er nogle af de bivirkninger, der kan undgåes ved ikke at sidde ret op og med fødderne i gulvet. I stedet skal man sætte sig lidt fremover og placere fødderne på en lille skammel. På den måde er der fri passage, når man skal lave nummer to. Alternativt kan man sætte sig på hug. Det skriver norske VG.

Grunden til, at det kan give problemer at sidde på den måde, som de fleste danskere sidder på et moderne toilet, er, at man så at sige blokerer udgangen. Lidt ligesom når der kommer et knæk på haveslangen og vandet ikke kan komme ud, fortæller den tyske forsker Giulia Enders, der har skrevet en bog om tarmsystemet med den danske titel 'Tarme med charme'.

»Vi bruger alverdens tid på at gøre os færdige. Læser avisen, folder toiletpapiret fint sammen, studerer badeværelset eller stirrer tålmodige ind i væggen lige foran os,« siger hun om toiletvanerne til VG.

Hun påpeger, at ting som hæmorider og udposninger på tarmen sjældent ses i de lande, hvor man har for vane at sidde på hug. Det gør rundt regnet 1,2 milliarder mennesker.

»Vi derimod presser tarmvævet ud bagtil, og må til lægen, for at få det på plads igen. Det finder vi os bare i, fordi det føles mere elegant at trone på et toilet end at sidde på hug og balancere,« siger Giulia Enders til VG.

Der er forskel på, hvor længe folk tager om toiletbesøget, hvis de sidder på hug fremfor på den traditionelle vestlige måde. I Giulia Enders bog fortæller hun om den israelske forsker Dov Sikorov, som fik 28 deltagere til at deltage i et eksperiment, hvor de enten sad på hug eller ret op på et almindeligt toilet. På hug tog det gennemsnitligt 50 sekunder, hvorimod det tog 120 sekunder på et almindeligt toilet, skriver VG.

Lige siden tidernes morgen har mennesket siddet på hug, når de havde afføring. Den moderne måde at sidde på toilettet opstod først da toiletterne blev flyttet indendørs i slutningen af det 18. århundrede og blev udstyret med bræt, som vi kender det den dag i dag.