Lyt til artiklen

Føreren af en personbil kiggede noget undrende, da han kørte forbi en lille pige gående alene langs vejsiden.

Personen stoppede op og fik sig et stort chok og kunne straks se, at noget var grueligt galt. For pigen havde store sår omkring håndleddene, og hendes bøjle var gået i stykker.

Kort efter blev den 12-årige pige hastet til hospitalet, hvor hun blev mødt af de lokale betjente fra Tallapoosa i Alabama.

Det skriver flere amerikanske medier herunder NBC News.

Og til de lokale betjente kunne den 12-årige pige begynde at forklare, at hun var blevet kidnappet for en uge siden. I en uge havde hun været fastspændt til et sengegærde, hvor hun undervejs var blevet bedøvet med alkohol og narkotika af sin kidnapper.

Men efter en uge i fangenskab endte hun med at tygge og bide sig i gennem sine 'lænker', som hun var holdt tilbage af.

Den 12-årige pige kunne forklare, at hun kendte manden, som havde kidnappet hende. Gerningsmanden var nemlig kærester med hendes mor.

Og det viste sig, at han havde begået mere alvorlig kriminalitet end først antaget.

Den 12-årige piges forklaring ledte politiet på sporet af gerningsmandens lokation. Og ved en ransagning og nærmere efterforskning, fandt de to lig ved huset, der viste sig at være pigens mor og bror.

Ifølge politiet i Alabama var hendes mor blevet kvalt med en pude.

Herefter havde gerningsmanden skåret hendes lig i stykker for at skjule beviserne. Den 14-årige bror skulle være blevet dræbt, da kidnapperen gentagende gange udsatte ham for slag.

Moren og gerningsmanden havde været sammen i et stykke tid, men familien var flyttet sammen i februar.

Det er endnu uvist, hvad der fik manden til at dræbe mor og søn og holde den 12-årige pige i fangenskab.