Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Da Miguel Cerrillo så sin 11-årige datter, lå hun i armene på en betjent og var smurt ind i blod.

»Jeg gik i panik,« fortæller han.

Men lille Miah Cerrillo var heldig. Hun overlevede mødet med Salvador Ramos, da han tirsdag dræbte 19 elever og to lærere på skolen Robb Elementary i den lille Texas-by Uvalde.

Endda selv om den 18-årige gerningsmand åbnede ild ind det klasseværelse, hvor pigen opholdt sig.

Flere af de sårede blev kørt til hospitaler i skolebusser. Også Miah Cerrillo.
Flere af de sårede blev kørt til hospitaler i skolebusser. Også Miah Cerrillo. Foto: Jordan Vonderhaar
Vis mere

Her endte blandt andre hendes fjerdeklasseslærer som offer for skoleskyderen.

Og da en af Miah Cerrillos veninder også blev ramt af skuddene, tog den 11-årige pige en hurtig beslutning.

Hun lagde sig ind over klassekammeraten, smurte noget af hendes blod på sig og lod som om, at hun også var blevet ramt og dræbt.

For veninden overlevede ikke.

Hvide kors med ofrenes navne er stillet op foran skolen i Uvalde.
Hvide kors med ofrenes navne er stillet op foran skolen i Uvalde. Foto: TANNEN MAURY
Vis mere

»Jeg kan ikke holde ud at tænke på det scenario, men det er, hvad min svigerinde har fortalt mig: Hun så, at veninden havde blod overalt, og hun smurte det på sig selv,« fortæller Miah Cerrillos tante, Blanca Rivera, om niecens dramatiske møde med drabsmanden.

Samtidig havde den 11-årige pig åndsnærværelse nok til at tage sin lærers mobiltelefonen og trykke 9-1-1. Hun ringede efter hjælp, da hun kunne komme til det.

Miah Cerrillo slap dog ikke fra skoleskyderiet uden skader.

Da Miguel Cerrillo så sin datter uden for Robb Elementary blødte hun også, fordi hun var blevet ramt af skudfragmenter på en del af sin ryg. Hendes hår var også blevet svedet af skud.

På hospitalet blev hun siden opereret og igen udskrevet.

De psykiske mén er endnu ikke lappet.

Miah Cerrillos far har fortalt, hvordan hun den første nat efter angrebet var grebet af angst og bad sin far om at finde en pistol: »Han kommer efter os,« som pigen skulle have sagt.

Tanten Blanca Rivera fortæller: »Min svigerinde ringede og fortalte, at hun bare græder og har panikanfald. Jeg tror, at det har ramt hende, at det er gået op for hende, hvad der er sket.«

Også Miah Cerrillos lillesøster er elev på Robb Elementary, i anden klasse. Hun slap uskadt fra skoleskyderiet.

Selvom gerningsmanden Salvador Ramos blev dræbt af politiet, er alt forandret for indbyggerne i den lille by..

»Vi troede, at Uvalde var et sikkert. Nu ved vi, at det ikke er sandt,« siger Miguel Cerrillo.

Kilder: Washington Post, NBC, Click2Houston.com

Andre læser også