En hudafskrabning blev til en byld, og da lægen tømte den kom en levende snegl ud.

Næste gang, du får en hudafskrabning, så er det måske en god idé at tjekke såret en ekstra gang.

Efter en 11-årig dreng fra Californien faldt og skrabede sin albue på en strandtur, fandt han en levende strandsnegl under huden. Det skriver Sciencealert.com, ifølge Videnskab.dk.

Da drengen fik han en betændt byld på albuen, som blev ved med at vokse, tog hans forældre ham til lægen en uge efter strandturen.

Her drænede lægen bylden for pus. Til sin overraskelse fandt han en 4 mm stor strandsnegl af arten Littorina scutalata, der stadig var i live, i drengens albue.

Læs også på Videnskab.dk: Føj for s… Parasit-orm i din tarm er farligere, end vi troede

I den såkaldte Case Report, der beskriver sygdomsforløbet, skriver lægen Albert Khait, at han har finkæmmet den medicinske litteratur for lignende sager – men uden held.

Det betyder dog ikke, at det aldrig er sket før. I 2013 skrev CNN for eksempel, at en 4-årig dreng fandt en strandsnegl i en betændt byld på sit knæ, efter han også havde skrabet det på en strandtur.

Ifølge Khaits rapport tog den 11-årige dreng sagen 'i stiv arm' og bad om at få sneglen med hjem.

Khait skriver, at armen er i god behold. Men sneglen er omkommet i mellemtiden.

Albert Khaits Case Report er publiceret i tidsskriftet BMJ Case Reports. Khait er adjunkt i børnemedicin ved Loma Linda University i Californien.

Læs mere på Videnskab.dk:

Mystisk ’penis-dyr’ ånder via huden

Cola, kaffe eller energidrik – hvad virker bedst?