Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Siger endnu en dansker snart 'konichiwa' til japansk fodbold?
AaBs forsvarskriger Rasmus Thelander har kontraktudløb til sommer, og der har længe været spekuleret i et skifte til FC København, der i vinter var meget ivrige efter at købe Thelander fri af kontrakten med nordjyderne.
Men nu melder en ny eksotisk bejler sig på banen. Det kan B.T.s ugentlige transferpodcast, Transfervinduet, afsløre i onsdagens episode.
For der er samtaler mellem Thelander-lejren og den japanske klub Urawa Red Diamonds, kan panelet fortælle.
Japanerne skulle være meget interesserede i at tilknytte den 30-årige Superliga-profil. Og Urawa Red Diamonds har tidligere vist, at klubben har et stærkt øje for danske fodboldspillere.
I forvejen er Kasper Junker og Alexander Scholz på kontrakt i klubben, der holder til i udkanten af Tokyo. Og i 90erne havde landsholdsspilleren Brian Steen Nielsen også et succesfuldt ophold i klubben.
Rasmus Thelander har tidligere haft udlandsophold i Grækenland, Schweiz og Holland.
Lyt til ugens episode af Transfervinduet herunder. Panelet kommer blandt andet forbi FC Københavns kontraktkonflikt med Nicolai Boilesen, AGF-stjernes italienske flirt, og en Randers-profil, der er ønsket i England.