Det sidste farvel er ikke sagt i Brøndby!

Oprydningen på vestegnen er i fuld gang. Forleden røg tyske Dominik Kaiser til Hannover, og den polske målsluger Kamil Wilczeks skifte til tyrkiske Göztepe er på plads.

Og nu kan B.T.s ugentlige transferpodcast, Transfervinduet, fortælle, at udrensningen fortsætter.

Den gang er det dog fra overskudslageret, at der sælges ud.

Der går nemlig ikke lang tid, før den kroatiske flopangriber Ante Erceg vinker farvel til de blå-gule, erfarer podcasten.

30-årige Ante Erceg kom til Brøndby i juni 2018 efter et kort ophold i saudiske Shabab Al-Ahli.

Han blev dog aldrig en succes på Vestegnen, og under cheftræner Niels Frederiksen har kroaten været helt ude i kulden.

'Transfervinduet' er B.T.s ugentlige fodboldpodcast, som dyrker de reelle transferer, transferrygterne og ikke mindst al transfersladderen.

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere


Fokus er på Superligaen og danskerne i udlandet, og der afsløres masser af detaljer fra de store transfers.

Og hvis du har et saftigt transferrygte, så post det på Twitter eller Facebook med #andellerej, så undersøger panelet sagen, ringer til de relevante og drøfter det i podcasten.