Superligaen kan blive en profil fattigere til sommer.

Brøndbys topscorer, Mikael Uhre, har gang i karrierens hidtil bedste sæson – og det kan blive affyringsrampen til et udlandsskifte til sommer.

B.T. Sports ugentlige podcast 'Transfervinduet' kan fortælle, at der er stor interesse for den 26-årige angriber. Indtil videre er der kun tale om interesse, men man forventer, at der til sommer kommer konkrete bud.

En hindring skulle dog være, at Brøndby endnu ikke har besluttet sig for, hvad prisen på Uhre. Derudover er der en mulighed for, at Brøndby skal spille Champions League i den kommende sæson – og i så fald skulle et Uhre-salg vurderes som usandsynligt.

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Ifølge B.T.s kilder kunne belgiske topklubber samt klubber fra den nedre halvdel i Serie A være mulige destinationer for Uhre.

Mikael Uhre topper lige nu Superligaens topscorerliste – sammen med AGFs Patrick Mortensen. Begge har scoret 13 gange.

Angriberens kontrakt med Brøndby udløber i december 2022.

I ugens 'Transfervinduet'-episode er der mere transfersnak fra Brøndby, OB-snak, FCK-analyser og meget mere.