Nej til Trabzonspor, nej til Brøndby og nu også nej til Røde Stjerne Beograd.

B.T. kan afsløre, at Lyngbys juvel Tochi Chukwuani også har afvist den serbiske mesterklub.

Lyngby har ellers accepteret, at han kunne tage skiftet til storklubben, men ligesom med Trabzonspor og Brøndby har spilleren selv takket nej.

Måske fordi større og bedre udfordringer ligger og venter ude i horisonten.

Således kan B.T. også løfte sløret for, at den nyoprykkede Ligue 1-klub Le Havre viser interesse for den 20-årige midtbaneprofil, som har kontrakt med Lyngby i et år endnu.

Le Havre har, som B.T. også kunne løfte sløret for tidligere på ugen, netop købt en anden nu tidligere Superliga-spiller i Emmanuel Sabbi.

Og så har franskmændene kastet kærligheden over på Tochi Chukwuani.

Men ifølge B.T.s oplysninger er der endnu ikke konkret dialog mellem klubberne, så Tochi Chukwuani har ikke kunnet bestemme sig for, om det reelt er en mulighed.

Men han ved i hvert fald, hvad han ikke vil.