Vinter-transfer?
Den portugisiske storklub Benfica er på udkig efter en konkurrent til sin danske landsholdsspiller, Alexander Bah. Og en Superliga-profil er et varmt emne.
Ifølge B.T.s transferpodcast, Transfervinduet, holder de portugisiske mestre et skarpt øje med FC Nordsjællands højreback Oliver Rose-Villadsen.
Den 21-årige forsvarsspiller har i flere sæsoner været fast mand hos de danske vicemestre, som han har kontrakt med frem til sommeren 2025.
Benfica er kommet i højreback-bekneb, efter at man har sagt farvel til det mangeårige førstevalg på positionen, Gilberto. Den 30-årige brasilianer skiftede i sommer hjem til Bahia i hjemlandet.
Og dermed står portugiserne tilbage kun med Alexander Bah på positionen.
Benfica har tidligere handlet i FC Nordsjælland. I januar skiftede norske Andreas Schjelderup til storklubben, som på sommertransfervinduets sidste lejede ham ud - til FC Nordsjælland.
Lyt til hele den seneste episode af Transfervinduet herunder: